Myndighedernes beredskabsplaner ved et stort smitteudbrud inden for kvæg eller gris er ikke offentlig tilgængelige. Netop åbenheden omkring beredskabsplanerne har været behandlet på et samråd i Folketinget, hvor partierne Enhedslisten og Alternativet stillede kritiske spørgsmål til fødevareminister Jacob Jensen (V) om de konkrete beredskabspaner.

Jakob Jensen (V) har lyttet til kritikken og inviterer nu partierne i Folketinget og deres ordfører til et lukket fortroligt møde den 14. april i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til en teknisk gennemgang af planerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partierne vil på mødet blive præsenteret for de veterinære beredskabsplaner med fokus på for eksempel håndtering af de praktiske forhold under aflivning og bortskaffelse i forbindele med et større udbrud i en eller flere grisebesæninger, står der i indbydelsen til orinteringsmødet.

Inden mødet har Enhedslisten og Alternativet stillet en række spørgsmål til ministeren om netop beredskabet.

De ønsker at få ministeren til at svare på, om man overvejer at nedgrave store mængder døde dyr på militærets områder i et beredskabsscanearie, hvis mængden af døde dyr, der skal bortskaffes, overstiger kapaciteten på forbrændingsanlæggene.

Udbrud af mund- og klovesyge vil koste Danmark otte milliarder kroner
Se også:

Udbrud af mund- og klovesyge vil koste Danmark otte milliarder kroner

Arealer til nedgravning

På samrådet den 22. januar 2026 sagde fødevareministeren:

- Vi forventer at være klar med at udpege egnede arealer i sommeren 2026, sagde Jacob Jensen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren kom dog ikke ind på, hvilke arealer og kravet til kapacitet til at modtage smittede dyr.

Peder Hvelplund, Enhedslisten, og Helene Brydensholt, Alternativet, ønsker også ministerens svar på, hvor mange ton døde dyr Miljøstyrelsen er i gang med at finde egnede arealer til nedgravning.

Rammeaftale om beredskab

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indgået en beredskabsaftale med virksomheder om transport og bortskaffelse af husdyr ved smitteudbrud for de næste fire år.

I følge Kim Hastrup, kontorchef for kunde- og forretningsservice i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fungerer rammeaftalerne sådan, at ved hvert tilfælde af mistanke om sygdomsbrud, sender styrelsen en prøve fra en ramt bedrift ind til Statens Serum Institut (SSI).

- Derefter kontakter styrelsen leverandørerne i rammeaftalen for at høre, om de kan påtage sig optagen - en såkaldt miniudbud. Herefter har leverandørerne maksimum 24 timer til at melde ind, om de har kapacitet til at påtage sig opgaven. De byder også ind med en pris for at løse opgaven, fortæller Kim Hastrup.

Beredskabsaftale ved smitteudbrud er faldet på plads
Se også:

Beredskabsaftale ved smitteudbrud er faldet på plads