GDT-indekset steg 3,6 procent på seneste auktion, og dermed er prisindekset på den internationalt toneangivende mejeriauktion steget på hver eneste auktion i 2026. Det er fire auktioner i træk.

Modsat den internatioonale tendens er afregningen til de danske landmænd under pres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I februar sænkede Arla den konventionelle afregningspris, hvilket var en fortsættelse af Arlas månedlige prisfald siden september 2025.

GDT-Indekset ramte 1202 på seneste auktion mod kun 1008, da det seneste lavpunkt blev nået i december 2025. Men der er stadig et stykke op til 2025-toppen, som blev opnået den 6. maj, da indekset nåede 1344. På den anden side er der er stadig et stykke vej til de seneste ti års højdepunkt, som blev opnået 1. marts 2022, da indekset nåede helt op i 1593, for derefter at indelede et næsten konstant fald frem mod de seneste års lavpunkt, som blev opnået på auktionen 15. august 2023, da indekset røg ned i 850.

Mælkens optur får endnu et boost
Se også:

Mælkens optur får endnu et boost

Hvis man kigger nærmere på de enkelte kategorier på seneste auktion, er det kun cheddar, der viser et svagt prisfald på 1,0 procent, men denne mindre korrektion skal ses på baggrund af flere betydelige stigninger siden lavpunktet 18. november 2025.

Til gengæld fortsætter priskurven tydeligt opad på smør, som steg 10,7 procent og er steget markant siden laveste pris midt i december 2025.

Futurecontrakter på smør understreger den stigende tendens med prisstigninger mellem knapt 10 procent op til 13 procent på kontrakterne for de kommende fire måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

hver måned i de næste fire måneder.

En af de andre kategorier, som også stiger kraftigt er lactose. Her var seneste stigning på 7,8 procent. Stigningen lægger sig i kølvandet på en generelt opadgående trend det seneste år, som dog har været præget af både optur og nedtur.

Mælkepris i frit fald: Falder for sjette måned i træk
Se også:

Mælkepris i frit fald: Falder for sjette måned i træk

Men set over det seneste år er lactoseprisen nu cirka 50 procent højere end i februar 2025.

Af andre kategorier, som er med til at trække markedet markant op er skummetmælkspulver som er steget meget markant siden årsskiftet. Seneste stigning blev 3,0 procent, og sammenlagt er prisen på skummetmælkspulver steget med mere end 22 procent siden nytår.