Agerskovgruppen indbyder på fredag 20. februar alle interesserede til at deltage i foreningens generalforsamling på Agerskov Kro.
Størstedelen af eftermiddagens program er helliget faglige indlæg under overskriften Landbrugets fremtid.
Der er et indlæg af Peter Hansen, Cormall, der taler om risiko og muligheder i Ukraine før og efter den russiske invasion. Her er stikordene 3000 hektar, 550 malkekøer, 70.000 28 kg's grise og 25.000 slagtesvin.
Efter Peter Hansens indlæg taler først Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen om treparten, og dernæst taler planteavlskonsulenterne Bente Andersen og Thomas Christoffersen om praktisk regulering af kvælstofreguleringen.
Agerskovgruppen understreger, at alle er velkomne og opfordrer til at komme og høre om, "hvor ødelæggende den nye modelbaserede - uvirkelige - kvælstofregulering bliver".
Efterafgrødesag
Selve generalforsamlingens dagsorden er helt traditionel med beretning, regnskab og budget samt bestyrelsesvalg, og denne del af eftermiddagens program ventes hurtigt overstået. Der er kun afsat en time til den formelle generalforsamling.
I en pressemeddelelse forud for generalforsamlingen skriver Agerskovgruppen dog, at den også forventer debat om foreningens årelange sagsanlæg mod staten, den såkaldte efterafgrødesag.
Foreningen refererer sin advokat for at mene, at det er uden for enhver tvivl, at staten taber sagen, men at statens advokat alligevel sørger for at trække sagen i langdrag og tidligst opgiver, når den nærmer sig EU-retten, hvor den vil falde til jorden efter reglerne om proportionalitet mellem indsats og effekt.
- En magtfuldkommen og usmagelig omgang med danske landmænds driftsøkonomi og deres faglighed, påpeger Agerskovgruppen.
Meningsløshed
Foreningen konstaterer, at den faglige usikkerhed om efterafgrødereglernes effekt på lerjorde ikke synes at få indflydelse på den nye kvælstofregulering.
- Meningsløsheden med efterafgrødereglerne breder sig - i hvert fald hos landmændene på de frugtbare lerjorde i det østlige Jylland og på øerne, hvor det gang på gang er påpeget, at virkningen kan være direkte kontraproduktiv. Konsekvensen er tillige, at den danske kornproduktion falder. Det sker, fordi landmændene med reglerne tvinges til at dyrke vårbyg i stedet for vinterhvede, der er mere produktiv på lerjordene med gennemsnitligt to ton korn mere pr. hektar, skriver foreningen.
- Det er endnu ikke lykkedes at få regnen til at falde og fordele sig så præcist i efterårs- og vintermåneder, at myndighederne kan garantere efterafgrødernes effekt på udvaskningen af kvælstof. Ét år regner resultaterne væk på grund af megen regn i en af vintermånederne, et andet år er det i efteråret. Og ja - i år ligger der sne over det hele. Naturen gider simpelt hen ikke følge de anstrengte beregninger, der angiveligt skulle begrunde efterafgrødereglerne, skriver Agerskovgruppen, som konstaterer, at nyheden om, at vind og vejr ikke arter sig ens hvert år, stadig ikke er nået ind til embedsværket og lovgiverne.
- Modsat har forskere endnu engang påpeget de store usikkerheder og fejltolkninger omkring effekten af efterafgrøderne, skriver Agerskovgruppen.
