Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vil se på godkendelsen af foderaddiativet bovaer igen efter danske mælkeproducenter har indrapporteret alvorlige konsekvenser for køerne efter bovaer er tilsat foderet.

EFSA har udsendt et spørgeskema til mælkeproducenter og organisationer og bedt dem indberette erfaringerne med stoffet 3-NOP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lang hovedparten af de danske mælkeproducenter gik i gang med at tildele bovaer i foderet i de sidste 80 dage af 2025 for at opfylde lovkravet.

Efterfølgende meldte mange om uforklarlige symptomer hos køerne med blandt andet nedsat ædelyst, væltede køer og et generetlt fald i mælkeydelsen.

Fritagelse for Bovaer gælder også ind i 2026
Se også:

Fritagelse for Bovaer gælder også ind i 2026

Bovaer har gennemgået EFSAs godkendelsesprocedure, men man vil nu igen undersøge stoffets virkning på dyrene.

De danske mælkeproducenter bliver bedt om at svare på spørgsmål som: Hvor længe og i hvilke mængder brugte I det? Hvad var mælkeydelsen før og efter brug? Hvilke sundhedsforhold oplevede I hos dyrene? Har I suspenderet brugen, og hvordan ændrede data sig derefter? Kan I dokumentere disse tal med rå data?

Spørgeskemaet "Call for data on the use of 3-nitrooxypropanol in ruminants" er udsendt på engelsk, men Danske Mælkeproducenter har bedt om at få oversat spørgsmålene til dansk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uanset sproget på spørgsmålene opfordrer LDM sine medlemmer til at svare på spørgsmålene og på den måde indberette om oplevelserne i det danske stalde med bovaer.

EFSA har sat en frist frem til den 31. marts til at svare på spørgsmålene.

LDM meldte i starten af februar ud, at organisationen mener, at godkendelse af bovaer er sket på et utilstrækkeligt grundlag og produktet skal revurderes, inden stoffet igen skal bruges i dyrefoderet.

Bovaer sammen med raps giver risiko for at danne svovlbrinte i vommen
Se også:

Bovaer sammen med raps giver risiko for at danne svovlbrinte i vommen