Efter at have stået stille i fem år kan nøglerne på tankvognene på Fodercentralen Limfjorden endelig drejes rundt. Nu har de store dieselmotorer fået fuld gas, stået i tomgang en times tid, og er klar til salg.
- Vi var ærlig talt lidt spændte på, om de kunne starte efter fem års stilstand, så vi tilkaldte servicefolk fra Volvo i Aalborg for at få hjælp. Men de startede lige så fint, og blev kørt udenfor, så vi kunne tage billeder, fortæller Jan Christensen, direktør for HMA Auktioner i Ikast.
11 tankvogne og lastbiler i mærkerne Scania og Volvo og en enkel MAN fra Fodercentralen Limfjorden er nu sat på onlineauktion.
Den sidste traktor blev hentet i starten af januar. Det var en brugt John Deere 6120R, der kom videre til en trofast kunde gennem årene.
- Min alder var jo ved at være imod mig, siger 79-årige Tove Lorentzen, der har drevet F.L. Maskiner videre alene, siden hendes mand, Frede Lorentzen, døde for et par år siden.
Inden for i hallen, på en håndfuld paller, er gamle, grønne reservedele i limbo mellem auktionarius og jerncontaineren. Det skal egentlig bare væk. Maskinforretningen er lukket og lokalerne på vej til at blive solgt.
Læs om Tove Lorentzens farvel til F.L. Maskiner.
På NutriFair berettede Jacob Johnsen fra Bauer om et studiebesøg i en amerikansk kostald, der i størrelse ikke ligner noget, vi er vant til herhjemme. Her er 10.500 køer opstaldet under det samme tag.
- Når virksomheden bygger nyt, tænkes der stort fra begyndelsen, og det sker efter et koncept om, at der kun skal være én stald på ejendommen, fortæller Jacob Johnsen, der især kunne fortælle om fordele ved gyllehåndteringen på bedriften.
Gyllehåndteringen er avanceret med en "gylle-støvsuger", integreret separationsteknologi og lukkede "double bag"-laguner, der reducerer ammoniak, fugt og lugt.
Kom med på gårdbesøg.





