Gravemaskinerne arbejder i disse uger på etableringen af minivådområde nummer 99 i det syd- og sønderjyske.
Snart følger nummer 100, og udviklingen understreger, at minivådområder fortsat er et af de mest anvendte virkemidler, når landbruget skal reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, skriver Spiras i en pressemeddelelse.
Men skal tempoet fastholdes, kræver det, at landmænd med egnede arealer melder sig nu. Fristen for at indsende ansøgning om tilsagn er den 10. april 2026.
- Der er en del forarbejde, inden ansøgningen kan sendes afsted. Blandt andet skal kommunen underskrive en koordineringsblanket. Så det er med at få fat i os nu, hvis vi skal nå det, siger Aksel Ravn, udtagningskonsulent i Spiras.
Dokumenteret effekt
Minivådområder fungerer som små, målrettede rensningsanlæg, der opsamler og renser drænvand, inden det ledes videre til vandløb og fjorde. Ifølge tal fra SGAV reducerer et minivådområde i gennemsnit kvælstofudledningen fra drænvandet med cirka 22 procent og tilbageholder omkring 45 procent af fosforen.
Ordningens primære formål er at mindske kvælstofbelastningen af det omkringliggende vandmiljø, men den betydelige fosforreduktion er en væsentlig sideeffekt. Samtidig bidrager indsatsen til implementeringen af EU's vandrammedirektiv.
I det syd- og sønderjyske landskab er der særligt gode betingelser for at etablere minivådområder, og Spiras' udtagningskonsulenter har gennem en årrække arbejdet målrettet med at få projekterne realiseret.
Landmænd investerer selv
Etableringen kræver dog en betydelig indsats fra den enkelte landmand. Udgifterne skal afholdes og lægges ud, før tilskuddet fra SGAV udbetales. I mange tilfælde drejer det sig om investeringer omkring en halv million kroner.
Til gengæld træder effekten i kraft med det samme, når anlægget er etableret. Forventningen er desuden, at både ansøgninger og tilsagn vil indgå i opgørelsen over udtagningstiltag i sommeren 2026. Det kan få betydning for udledningskvoten i 2027 og dermed spille ind i landbrugets samlede regnskab i forhold til målene i Den Grønne Trepart.
- Hvis vi skal nå de fælles mål, er det vigtigt, at der fortsat bliver sat projekter i gang, lyder vurderingen fra Aksel Ravn.
Samtidig er rammerne for ordningen blevet justeret. Det er nu i højere grad muligt at etablere minivådområder i vandløbsoplande eller i direkte opland til eksisterende vådområder eller i områder, hvor der er lavet forundersøgelse til et vådområdeprojekt, uden at det spænder ben for senere etablering af større vådområder.
Ud over miljøeffekten peger flere landmænd på en lokal gevinst: Minivådområderne skaber ny natur tæt på ejendommen. Erfaringerne viser flere frøer, vandnymfer og i det hele taget et øget insektliv omkring de små søer, som samtidig giver et rekreativt element i hverdagen.
Med nummer 99 under etablering og nummer 100 på vej er udviklingen tydelig. Spørgsmålet er nu, hvor mange flere der når med inden fristen den 10. april 2026.
