I 2025 faldt kornpriserne, der bruges til beregning af kapitelstaksterne. Og det blev det tredje år i træk, at kornpriserne faldt.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2025 faldt prisen på byg med 13 procent og hvede med 8 procent sammenlignet med 2024.

Stigende efterspørgsel på hjemmeblandet foder: Foderservice udvider med flere lastbiler
Se også:

Stigende efterspørgsel på hjemmeblandet foder: Foderservice udvider med flere lastbiler

Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 procent, og i 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 procent for byg og 45 og procent for hvede.

Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet.

Grafen viser udviklingen i kornprisen. Foto: Danmarks Statistik.
Grafen viser udviklingen i kornprisen. Foto: Danmarks Statistik.

Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang.

Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 procent af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 procent af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her ses udviklingen i priserne. Grafik: Danmarks Statistik.
Her ses udviklingen i priserne. Grafik: Danmarks Statistik.

Faldende areal

Det er ikke kun kornpriserne, der er faldet. Det er også arealet med korn, som i 2024 udgjorde knapt 1,3 millioner hektar, svarende til knapt halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark.

2025 blev et økonomisk rekordår for landbruget
Se også:

2025 blev et økonomisk rekordår for landbruget

Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 procent. af landbrugsarealet.

Grafik: Danmarks Statistik.
Grafik: Danmarks Statistik.