Brugen af biogasgylle som gødning bliver ofte fremhævet som en klimavenlig løsning, der udnytter ressourcerne bedre og mindsker landbrugets CO2-aftryk. Men set fra landbrugets side rummer den afgassede gylle også væsentlige udfordringer, der truer både udbytter, økonomi og planlægning.
Ikke mindst i lyset af den nye skrappe kvælstofregulering. Nu bliver det endnu vigtigere at udnytte kvælstoffet optimalt.
Højt tørstofindhold i afgasset giver store udfordringer
Især det stigende tørstofindhold i biogasgylle gennem de seneste årtier giver store udfordringer. Tidligere, da biogasgylle stort set kun var baseret på husdyrgylle, var gyllen flydende og let at fordele jævnt.
I dag er den generelt tydeligt tykkere, og det går ud over markeffekten, især ved overfladeudbringning. Forsøg viser, at høj tørstofprocent medfører større ammoniaktab, lavere kvælstofudnyttelse og dermed ringere økonomi. Separation af gyllen kan afhjælpe noget af dette, men teknologien er dyr, og de praktiske resultater er endnu begrænsede.
Alt for stor variation
Ifølge en analyse af biogasgylle fra Syddanmark er der store variationer i biogasgyllens sammensætning. Ikke blot mellem anlæg, men også over året for det samme anlæg.
Indholdet af kvælstof, ammonium, fosfor og tørstof svinger markant, og landmændene står ofte uden pålidelige analyser til at planlægge gødskningen efter. Mange må derfor "arbejde i blinde", hvilket kan føre til over- eller undergødskning og tabte udbytter.
Store mængder importeret organisk materiale og industriaffald kommer i biogasanlæggene.
Landmændene oplever også, at de ikke har tilstrækkeligt indblik i, hvad de egentlig modtager fra biogasanlæggene. Når både kvalitet og pris varierer, påvirkes dækningsbidraget på marken direkte.
Krav om analyser og dokumentation bør derfor være en naturlig del af enhver gylleaftale.
Krav om dokumenteret kvalitet, ellers bliver biogasgylle et dyrt bekendtskab
Biogasgylle rummer fortsat store muligheder, men hvis det skal være en reel gevinst for landbruget, kræver det langt bedre kontrol med indhold, standarder og gennemsigtighed.
Uden det risikerer biogassen at blive et dyrt og usikkert bekendtskab for de landmænd, der skal bruge den i praksis.
