Når man optimerer på energiforbruget, enten med hensyn til varme, lys eller noget tredje, så skal man i høj grad have øje for, at investeringen også giver andre fordele end blot på elregningen.
Sådan lyder budskabet fra Leif Barsballe, der har arbejdet med fjerkræ i 36 år, og er driftsleder hos A/S Dansk Landbrug, hvor han blandt andet har fokus på energioptimering. Det fortalte han nærmere om på fjerkrækongressen i Vingsted.





