Fra januar 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft, men allerede i år får den betydning for de valg der skal tages i marken, for sædskiftet og for mulighederne uden for dyrkningsfladen.
Samtidig står mange landmænd lige nu med spørgsmål om, hvad de nye regler konkret vil betyde for deres bedrift.
Derfor har Vkst samlet svar på nogle af de spørgsmål, som de hører allermest, så man lettere kan vurdere, hvilke beslutninger man allerede nu kan tage, så man står stærkere, når reglerne træder i kraft.
Det skriver rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.
1: Hvad ændres ?
Fra 2027 ophører de afgrødespecifikke kvælstofkvoter, kravet om efterafgrøder og kravet om fire procents brak. I stedet indføres udledningstilladelser for hvert kystopland.
Alle bedrifter bliver berørt, og allerede fra efteråret 2026 kan det få betydning for størrelsen af de arealer, man skal så med vinterafgrøder, og hvor der skal placeres brak.
Udledningstilladelserne fastlægger, hvor meget kvælstof der samlet må nå kysten fra markerne i hvert kystopland. De tager højde for markernes placering, jordtype, dræning, topografi og andre naturgivne forhold.
Alle marker får tildelt en individuel del af kystoplandets samlede kvote.
Brak og efterafgrøder vil fremover blive virkemidler til at nå den tildelte udledningstilladelse.
2. Hvilke begreber er gode at kende?
Tre begreber er centrale i den nye regulering:
N-udvaskning er den kvælstofmængde, der udvaskes fra rodzonen og afhænger af gødning, sædskifte og efterafgrøder.
Retention viser, hvor meget kvælstof der bliver tilbageholdt i jorden, inden det når kysten. Tiltag som minivådområder og vådområder kan øge retentionen markant.
N-udledning er den kvælstofmængde, der rent faktisk når kysten - altså udvaskning minus retention.
3. Hvordan er reguleringstrykket?
Det forventede reguleringstryk i de forskellige kystoplande kan man se på kortet herunder. Jo mørkere grøn, desto hårdere regulering.
På Landmand.dk kan man under markudledningskort se sine egne marker, som er baseret på den markplan man har lavet i 2024. Her er ens marker angivet med farver: mørkeblå betyder høj udledning og dermed højt indsatskrav, mens grøn betyder et lavere reguleringstryk.
Her er det ifølge Vkst vigtigt at huske, at kortet er ikke facit, men et vigtigt pejlemærke. Jo flere kollektive virkemidler der etableres, desto højere bliver den tildelte kvote.
4. Hvordan får man et kvalificeret bud?
På landmand.dk har Segeslanceret et nyt hjælpeværktøj: "Kvoteberegning".
"Kvoteberegning" viser en foreløbig prognose for den kvote på kvælstofudledning til kyst, som bedriften kan forvente at blive tildelt i 2027 ud fra foreløbige data. Kvælstofudledningen fra bedriften må ikke overstige den tildelte kvote.
Beregningen viser et gennemsnit over de arealer, man havde til rådighed i 2025 i de enkelte kystoplande.
Det er vigtigt at huske, at kvoteberegneren er et midlertidigt og vejledende værktøj, der kan hjælpe med planlægningen her og nu, indtil Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø gør det muligt at beregne den endelige kvote til efteråret 2026.
5. Hvad kan man gøre nu?
Selvom alle oplysninger endnu ikke er på plads, er der flere greb, man kan overveje allerede nu for at stå stærkere, når den nye regulering træder i kraft, peger Vkst på.
Et minivådområde kan øge retentionen markant og gøre det nemmere at leve op til udledningstilladelsen.
Ordningen Permanent Ekstensivering er relevant, hvis man har arealer, der er vanskelige eller omkostningsfulde at dyrke. I 2026 kan ordningen søges i perioden februar-april og målrettes kulstofrige arealer eller arealer med højt kvælstof-indsatsbehov.
Brak og efter-/mellemafgrøder bliver fortsat vigtige, selvom kravet om fire procent brak ophæves i 2027. Brak bør placeres på arealer med højt reguleringstryk. Efter- og mellemafgrøder bliver et vigtigt virkemiddel.
Udbringning af kvælstof: Udbringning fra 1. august til 31. januar giver højere udledning, end hvis det udbringes om foråret. Dette gælder både handelsgødning og organiske gødninger.
Sædskifte: Marker i forskellige kystoplande kan kræve forskellige sædskifter, og enkelte marker kan blive nødt til at afvige fra resten af kystoplandet for at overholde udledningstilladelsen.
I økologisk produktion bruger man langt mindre mængder gødning end i konventionel produktion og det medfører en mindre udledning af kvælstof. Samtidig anvendes et varieret sædskifte med masser af efterafgrøder, der passer på næringsstofferne. Den økonomiske støtte til økologi er blevet øget, og det betyder, at omlægning til økologi er et reelt alternativ og en mulighed for fortsat produktion, peger rådgivningsvirksomheden på.
6. Hvornår kendes udledningstilladelserne?
SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) forventes at offentliggøre udledningstilladelserne i september 2026, når de kollektive virkemidler som minivådområder er indregnet.
7. Hvad er kompensationen?
Vi ved endnu ikke, hvor stor kompensationen bliver. Bedrifter, der får den skrappeste regulering, kompenseres mest, og der vil være særlige penge målrettet kvægbedrifter.
Kompensationen er størst i 2027 og 2028 og reduceres derefter i takt med, at flere kollektive virkemidler etableres. Kvotehandel kan ske inden for hvert kystopland, og prisen vil blive bestemt af udbud og efterspørgsel.
8. Hvilke svar mangler vi?
Vi kender endnu ikke de konkrete udledningstilladelser for hvert kystopland, og derfor heller ikke den præcise udledningstilladelse for den enkelte bedrift. Størrelsen på den økonomiske kompensation er heller ikke fastlagt endnu.
