Til sæsonen 2026 tilbyder Grimme MultiSep-valseseparator til indlagringstanken i RH 24-serien. Det skriver de i en pressemeddelse.

MultiSep-systemet har gennem årtier været anvendt i både bugserede og selvkørende optagere og er særligt kendt for sin effektive rensning under vanskelige forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MultiSep-valseseparatoren er placeret mellem præsentationsbåndet og fraktioneringsvalserne i indlagringstanken. Formålet er at optimere rensningen af produktstrømmen inden den videre håndtering.

Her ses opbygningen. Foto: Presse.
Her ses opbygningen. Foto: Presse.

Aktiv rensning

MultiSep består af fire valsepar. Hvert par er opbygget af en segmentvalse med fire læber samt en glat stålvalse. Segmentvalserne og de glatte valser kan indstilles til at køre modsat hinanden, hvilket giver en aktiv rensende effekt.

Store stensamlere kommer på stor demo-offensiv
Se også:

Store stensamlere kommer på stor demo-offensiv

Denne modrotation bevirker, at fugtig jord og klumper brydes op og frasorteres, samtidig med at ukrudt fjernes aktivt fra produktstrømmen. Systemet er særligt velegnet under fugtige og vanskelige optageforhold, hvor traditionel rensning kan være udfordret, peger Grimme på.

Det er til de især tunge jorde med meget ler hvor de råder sådan et system på. Foto: Presse.
Det er til de især tunge jorde med meget ler hvor de råder sådan et system på. Foto: Presse.

Fleksibel tilpasning

Under lettere forhold kan valseparrene køres i transportposition. Her roterer alle valser i produktstrømmens retning, hvilket sikrer en mere skånsom behandling af kartoflerne.

Valserne kan desuden justeres både i indbyrdes afstand og i højde, så separatoren kan tilpasses de aktuelle høstforhold. Dermed kan rensningsintensiteten reguleres afhængigt af jordtype, fugtighed og afgrødens tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med introduktionen af MultiSep på RH 24-serien udvider GRIMME mulighederne for effektiv rensning allerede i forbindelse med indlagringen og bringer dermed en velafprøvet teknologi fra optagerne over i lagerhåndteringen.