En international ekspertgruppe nedsat af miljøministeriet anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes fra 50 milligram pr. liter til 6 milligram pr. liter.
For meget nitrat i vandet kan nemlig øge risikoen for at udvikle tarmkræft, og med den sænkede grænse mener ekspertgruppen, at der kan forebygges 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året.
Og derfor er det en anbefaling, som miljøminister Magnus Heunicke (S) har tænkt sig at følge, fortæller han til DR
- Når ekspertgruppen, som jeg selv har nedsat, kommer med denne klare anbefaling, så er vi nødt til at følge den. Det er en hastesag. Når der er så klar en konklusion fra vores uafhængige eksperter, så skal vi selvfølgelig reagere på det. Der er ikke noget andet valg, siger ministeren til mediet.
Ifølge miljøstyrelsen ligger langt de fleste drikkevandsboringer allerede under den potentielt nye - og lavere - grænseværdi.
Men i 300 af landets 2.500 drikkevandsboringer er der målt et højere indhold end seks milligram nitrat per liter vand.





