Der skulle mere end en snestorm til at stoppe de over 80 landmænd og branchefolk, som deltog i plantefaglig dag hos Glamsbjerg Maskincenter, GMC forleden.
Arrangementet blev holdt i samarbejde med Brødr. Ewers, og fokus var på fremtidens planteavl og mekaniske løsninger, meddeler GMC i en pressemeddelelse.
For færre kemiske midler kræver et alternativ, og derfor oplever planteavlen stigende behov for alternative strategier.
Derfor var der særlig interesse for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, biologisk plantebeskyttelse og korrekt etablering af afgrøder.
Dagen satte fokus på løsninger, der kan anvendes direkte i praksis. Herunder blev der præsenteret maskintekniske muligheder indenfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse, præcis såning og frøplacering samt nye dyrkningsstrategier.
Oplæggene blev leveret af Glamsbjerg Maskincenter, Nordic Microbes, Brødr. Ewers samt Lemken Skandinavien, som bidrog med erfaringer og viden fra praksis.
Der var gennem aftenen en god dialog blandt deltagerne, hvilket vidnede om et behov for sparring og videndeling i en tid med store forandringer.

