I december 2025 er der gennemført en national overvågning for bluetongue i 160 danske malkekvægsbesætninger. Overvågningen blev foretaget ved analyse af tankmælk for antistoffer mod bluetongue-virus.
Af de 160 undersøgte besætninger var 115 positive for antistoffer mod bluetongue, svarende til 78 procent. Undersøgelsen giver dog ikke mulighed for at fastslå, hvornår infektionen er sket, skriver Landbrugsinfo.
Alle inkluderede besætninger var uvaccinerede mod bluetongue og var ikke fundet smittet i forvejen med syge dyr. Fund af antistoffer i tankmælken kan derfor tilskrives naturlig infektion.
- Når vi måler antistoffer i tankmælken, får vi et stærkt fingerpeg om, hvor mange besætninger der har været i kontakt med virus - men vi kan ikke datere smitten præcist ud fra prøven alene. siger Erik Rattenborg, specialkonsulent og dyrlæge hos Seges Innovation.
I undersøgelsen indgik 13 besætninger, som både testede negativt i en tilsvarende undersøgelse i slutningen af 2024 og ikke havde vaccineret i 2025.
Blandt disse var kun én besætning positiv i 2025, svarende til 8 procent. Det indikerer, at langt hovedparten af de besætninger, der testede positive i 2025, formentlig er blevet smittet i 2024, og at der har været en begrænset ny smitte i løbet af 2025, viser undersøgelsen af tankmælken.
- At kun én ud af 13 tidligere negative og uvaccinerede besætninger slår ud i 2025, peger på, at den store bølge sandsynligvis ligger i 2024, og at nysmitten i 2025 har været begrænset, forklarer Erik Rattenborg.
Det stemmer godt overens med indberetningerne af kliniske tilfælde. I 2024 blev der registreret over 1.000 bekræftede kliniske tilfælde af bluetongue, mens der i 2025 kun er indberettet otte tilfælde.
Naturlig immunitet
Et tilsvarende mønster ses i landene syd for Danmark, herunder Tyskland, Holland og Belgien, skriver Landbrugsinfo.
Årsagen til den markante nedgang kan være flerfoldig og kan blandt andet skyldes, at der var begrænset overvintret smitte, væsentligt lavere forekomst af mitter i 2025 samt effekten af vaccination og naturlig immunitet i de ramte områder, lyder buddet fra folkene bag undersøgeslen.
Udviklingen i 2026 er usikker, men generelt er smittepresset i de lande, som Danmark normalt smittes fra, aktuelt lavere.
Beslutningen om eventuel vaccination bør derfor bero på en individuel vurdering i den enkelte besætning, blandt andet med hensyn til geografisk placering og forekomst af græssende dyr eller andre sygdomme som for eksempel salmonella i besætningen, der kan forværre et udbrud af bluetongue, lyder det fra Erik Rattenborg.
Rådet fra dyrlægen lyder: Vaccination i 2026 er ikke et ja/nej-spørgsmål for alle. Vurder risikoen i din egen besætning - især hvis du har græssende dyr, eller hvis andre sygdomme kan forværre et forløb, siger Erik Rattenborg.
Boostervaccine
Mange besætninger valgte i 2025 at basisvaccinere deres dyr med to vaccinedosis. Nu anbefaler kvægdyrlæge, Susanne Sommerlund, LVK Dyrlægerne, sine bedrifter, at gøre klar til en tidlig boostervaccine.
- Mange besætninger kan nøjes med kun at give én vaccine til de dyr, som blev fuldt vaccineret sidste år. Jeg anbefaler, at der går et år efter sidste vaccine. Da mange allerede vaccinerede i marts sidste år, så nærmer tiden sig for boostervaccine i den nye sæson, fortæller Susanne Sommerlund.
I 2024 var 891 besætninger med kvæg, får og geder ramt af smitte med bluetongue.
Ny smittesæson
Fødevarestyrelsen forventer, at bluetongue-sæsonen starter i maj måned. Det vil sige, at de nye mitter på dette tidspunkt vil have udviklet sig til at kunne overføre smitten. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vaccinere dyrene inden sæsonen starter som følger:
- Vaccination af dyr, der ikke tidligere er vaccinerede, og som skal have to vaccinedoser med nogle ugers mellemrum, bør således ske fra marts måned.
- Vaccination af dyr, der blev vaccineret i 2024 eller dyr, som kun skal have en enkelt dosis af vaccine, bør vaccineres fra starten af april måned.
- Dyr, der fødes i sæsonen, kan vaccineres efterhånden, som de bliver gamle nok til at kunne vaccineres.
