Forskere på Aarhus Universitet har fundet en klar sammenhæng mellem svins vægt og halelængde. De kan også med stor sandsynlighed afgøre, om en hale har været kuperet mere end det lovlige.

Svins haler vokser i takt med, at deres vægt øges. Og på slagtedagen kan man med rimelig sikkerhed afgøre, om en gris, når den er 2-4 dage gammel, har fået kuperet mere end halvdelen af sin hale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette er ny, grundlæggende viden om svins berømte krøllede kropsdel og kan bidrage til, at man kan kontrollere, om slagtesvins haler har været kuperet kortere end loven tillader.

Ekspert giver gode råd om hele grisehaler
Se også:

Ekspert giver gode råd om hele grisehaler

I Danmark er rutinemæssig halekupering af svin forbudt ved lov. Alligevel halekuperes omkring 95 procent af alle grise, for at undgå, at de bider i hinandens haler.

Halekupering må foretages, hvis producenten har skriftlig dokumentation for, at der i besætningen er lavet tiltag for at forhindre halebid, men at det alligevel finder sted. Producenten må desuden ikke fjerne mere end halvdelen af grisens hale, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

På danske bedrifter halekuperes omkring 95 procent af alle grise, for at undgå, at de bider i hinandens haler. Arkivfoto: Theis Eriksen.
På danske bedrifter halekuperes omkring 95 procent af alle grise, for at undgå, at de bider i hinandens haler. Arkivfoto: Theis Eriksen.

Som en del af den forskningsbaserede rådgivning har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bedt Aarhus Universitet om at undersøge, man på baggrund af målinger i vækstperioden - og særligt på slagtetidspunktet - kan afgøre, om en svin har fået kuperet mere end halvdelen af sin hale.

Det Dyreetiske Råd vil stramme regler for hold af svin
Se også:

Det Dyreetiske Råd vil stramme regler for hold af svin

- Vi kan ret fint skelne det, men der er stor variation i længden på svins haler, og der vil være nogle haler, der fra naturens side er meget korte og derfor kan forveksles med for kort kuperede haler. Går man ud på et slagteri og ser ét svin med en meget kort hale, kan man ikke være 100 procent sikker på, om den er kuperet for kort, siger seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Karen Thodberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultaterne er blevet til i et samarbejde med tenure track adjunkt ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Grum Gebreyesus, og seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Leslie Foldager.

De er begge medforfattere på rapporten Måling af halelængde hos grise med kuperede haler i deres vækstperiode.