For, at dansk landbrug også skal bestå i fremtiden, skal der løbende nye folk med på den ene eller anden måde. Og i løbet af ugen, der er gået, er der blandt andet sket et generationsskifte til 87,5 millioner kroner på et sjællandsk gods, der har været i den samme familie i mere end 160 år.

Generationsskifte til 87,5 millioner kroner på sjællandsk gods
Se også:

Generationsskifte til 87,5 millioner kroner på sjællandsk gods

Hos hos Ny Brørup Maskinstation er der blevet inviteret nyt blod med i ejerkredsen. Jens-Peder Jeppesen, der er tredje generation på maskinstationen, har nemlig valgt at sælge en ejerandel til tidligere montør og landbrugsmaskinmekaniker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens-Peder udvider ejerkredsen hos Ny Brørup Maskinstation
Se også:

Jens-Peder udvider ejerkredsen hos Ny Brørup Maskinstation

Der er også nogle, der trækker sig ud af branchen. Blandt dem er Mejlby-Hedeby Maskinstation, som tidligere har solgt maskinerne, og nu har solgt 605 hektar til Naturstyrelsen, hvilket er styrelsens største handel nogensinde. Jorden skal primært bruges til erstatningsjord til områdets landmænd.

- Det har været vigtigt for mig, at afslutningen på mit livsværk blev håndteret ordentligt og med respekt for det arbejde, der ligger bag. Men det har mindst lige så meget betydet noget, at handlen er tilrettelagt på en måde, hvor de lokale landmænd kan komme videre, siger Laurids Erik Andersen, der har solgt jorden.

Lukket maskinstation sælger over 600 hektar til Naturstyrelsen
Se også:

Lukket maskinstation sælger over 600 hektar til Naturstyrelsen

På Rostgård Maskinstation er de klar til en ny sæson, og det betyder nyt grej for Klaus "Vabti" Lauridsen, som til denne sæson kan se frem til at skulle køre i en helt ny Fendt 1042, hvor ikke alt er standard.

Ny sæson, ny traktor: Klaus
Se også:

Ny sæson, ny traktor: Klaus "Vabti" får specialtilpasset Fendt 1042

Populære traktorer

Et nyt år og en ny sæson betyder blandt andet også ny traktorstatistik, og i årets første måned, er det to grønne, der deler førstepladsen for flest indregistrerede traktorer i januar.

For hvor Fendt stod på toppen af skamlen for hele 2025, må de dele førstepladsen i januar med John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktorstatistik: Fendt og John Deere deler førstepladsen i januar
Se også:

Traktorstatistik: Fendt og John Deere deler førstepladsen i januar

Det er i Danmark blandt andet Fendt 728 Vario, der er blandt de mest indregistrerede traktorer i 2025, og i Tyskland topper modellen også.

Fendt 728 Vario: Fra tysk topscorer til dansk bestseller
Se også:

Fendt 728 Vario: Fra tysk topscorer til dansk bestseller

Vender vi blikket over Atlanten til USA, bød traktorsalget i 2025 på et fald på 10 procent. I 2025 blev der i alt solgt 195.857 traktorer i USA. Størst var faldet i salget af traktorer med over 100 hk, men også de knækstyrede holdt for.

Kraftigt dyk i amerikansk traktorsalg - især de store maskiner rammes
Se også:

Kraftigt dyk i amerikansk traktorsalg - især de store maskiner rammes

Glyfosat

Det var også en uge, der bød på endnu et kapitel i føljetonen om glyfosat i europæiske vandløb. For her på Maskinbladet har vi tidligere skrevet om, hvordan tyske forskere peger på, at glyfosaten i europæiske vandløb ikke primært kommer fra landbruget.

Siden har forskerne også dokumenteret, at vaskemiddel kan blive nedbrudt til glyfosat i rensningsanlæg, og i den forgange uge offentliggjorde forskerne så, at de nu også har observeret præcis dét i et feltstudie.

Studie bekræfter: Hovedparten af glyfosat i flod kommer fra vaskemidler
Se også:

Studie bekræfter: Hovedparten af glyfosat i flod kommer fra vaskemidler