En øget kernetemperatur hos pattegrisen vurderes at resultere i færre klemte grise og grise, der dør af sult, da deres energidepoter bliver bedre udnyttet.
Når pattegrisen bliver født, kommer den fra et miljø i soen på 39-40 grader og ud i et, for den, koldt miljø i farestalden på 20-22 grader. Dette gør, at pattegrisens kernetemperatur falder. For at pattegrisen kan få kernetemperaturen genoprettet, bruger den energi på at trække musklerne sammen, så der dannes varme. I praksis kan det ses ved, at grisen ryster, og på denne måde kan man få en idé om, hvorvidt pattegrisen fryser.