Der kom flere ordrer ind hos franske Kuhn i 2025, hvor ordreindtaget voksede med 20 procent til 1,1 milliard schweizerfranc fra 966 millioner året før.
Trods stigende ordrer led omsætningen i 2025. Justeret for valutaudsving faldt den med 6,5 procent. Justerer man ikke for udsving er faldet 9,2 procent.
Det fremgår af regnskabet for Bucher Industries, der ejer Kuhn.
Det vil sige, at Kuhn i 2025 omsatte for 1,05 milliard schweizerfranc mod 1,15 milliard året før.
Bucher noterer dog, at landmændendes investeringsvilje blev bedre året igennem, og at der især i Europa har været normalseringer af forhandlernes lagre, ligesom gode vejrforhold har hjulpet på landbruget.
Især mælke- og kødkvægsproducenter har været båret frem af høje kød- og mælkepriser, og det betød også, at ordreindtaget hos Kuhn voksede med knapt 16 procent til 524 millioner schweizerfranc.
Kuhn forventer et overskud i 2025, der er mindre end det var i 2024.





