Ikke siden uge 11 i 2022 har Danish Crowns notering været så lav, som den bliver i uge 7. Her lyder slagteriets pris for grise på 9,05 kroner per kilo.

I sin markedsberetning begrunder Danish Crown faldet med, at det europæiske marked for grisekød er præget af et højt udbud på det ferske marked, og det sætter priserne på flere dele af grisen under pres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er fortsat høje slagtetal over store dele af Europa. Samtidig er der meget spansk kød til salg, og det presser priserne på især den midterste del af grisen, siger Jens Peter Clausen, der er direktør for Danish Crown Industry.

Mælkepris i frit fald: Falder for sjette måned i træk
Se også:

Mælkepris i frit fald: Falder for sjette måned i træk

Priserne på brystflæsk og kamme er under pres, fordi de spanske slagterier skal afsætte de mængder, som de tidligere eksporterede ud af Europa. Priserne på hele skinker har til gengæld stabiliseret sig, mens nakker bove og forende afsættes jævnt.

- Vi ser konturerne til en øget eksport af danske varer ud af Europa, men på nuværende tidspunkt er der fortsat relativt store lagre på de mest attraktive markeder. Det skyldes i høj grad, at de spanske varer, der var pakket og klar til afskibning frem til den dag, hvor der blev konstateret ASF i Catalonien, først er nået frem til kunderne løbet af januar, siger Jens Peter Clausen.

Noteringen for søer er uændret og vil fortsæt være 4,85 kroner per kilo.