Lely fik i 2025 en omsætning på 1,014 milliarder euro - en stigning på 18 procent i forhold til 2024, da selskabet fik en omsætning på 857 millioner euro.

På den baggrund kalder Lelys administrerende direktør André van Troost 2025 for et formidabelt år, selvom selskabet endnu ikke har udarbejdet den endelige årsrapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mejeribranchen og mælkeproduktionen havde gode vilkår på verdensplan som følge af høje mælkepriser, siger han.

Tre Agromek-stjerner til banebrydende mælkefilter
Se også:

Tre Agromek-stjerner til banebrydende mælkefilter

Han fremhæver også, at Lely har konstateret større kundetilfredshed, og det tilskriver han Lelys "pålidelige kvalitetsløsninger".

Både markedsvilkår og Lelys position i markedet har ifølge André van Troost haft direkte indflydelse på landmændenes interesse i at investere i robotteknologi og data.

- Det er takket være vores førsteklasses Lely Center-netværk, at vi har kunnet imødekomme markedets efterspørgsel og betjene vores kunder. Resultatet for 2025 er bedre end forventet, og vi er stolte af at have nået et salg på mere end en milliard euro, siger han.

Han konstaterer, at der i 2025 var en solid efterspørgsel på Lelys robotter og data giver, og han mener, at det er fordi, de innovative produkter giver landmændene værdi, så de kan skabe en mere bæredygtig og rentabel fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Innovation

- I 2025 byggede vi videre på vores innovative løsninger og introducerede fire nye produkter ved to globale begivenheder, "Feed your Business" og "Lely Future Farm Days", fortæller han og tilføjer, at Vector Next, Astronaut A5 Next og Astronaut Max udgør Lelys næste skridt inden for fodring og malkning.

Og han fremhæver desuden Lely Hub, som forbedrer gårdens digitale robusthed og kan håndtere datalagring og databeskyttelse.

Hennings køer yder 2.000 liter mere efter opdatering af malkerobotter
Se også:

Hennings køer yder 2.000 liter mere efter opdatering af malkerobotter

- Alle løsninger er designet med dyrevelfærd og landmandens velfærd for øje. I november indgik vi desuden et samarbejde med virksomheden Grassa for at tage skridtet videre i vores udforskning af alternative proteiner som en ekstra indtægtskilde for landmanden i overensstemmelse med vores strategi, siger André van Troost.

Lely understreger sit fokus på fortsat innovation ved at afsætte mere end otte procent af den samlede omsætning til udvikling af nye koncepter, særligt investering i bæredygtige løsninger.

Afdæmpet 2026

Trods det formidable 2025 har André van Troost mere afdæmpede forventninger til 2026 på trods af, at året er indledt med en fyldt ordrebog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har indledt det nye år med blandede følelser, og vi forventer, at 2026 bliver mere udfordrende på grund af en væsentligt lavere mælkepris, geopolitiske spændinger og en usikker chipleverance. Problemer med at skaffe chip påvirker næppe vores forretning i første halvår af 2026, men vi kan ikke sige, hvad der vil ske i andet halvår, siger han.

Lely er klar med op til 18 robotter i samme kontrolrum
Se også:

Lely er klar med op til 18 robotter i samme kontrolrum

Han forventer også en negativ påvirkning af efterspørgslen i kraft af en global usikkerhed i landbrugssektoren.

- Landmændene står over for skærpede love og regler, stigende krav om gennemsigtighed og endnu mere fokus på bæredygtighed. Vi mener, at innovation, robotteknologi og digitalisering er en del af landmandens fremtid, så der kan produceres bæredygtige og næringsrige mejeriprodukter. Derfor vil vi fortsat fokusere på at videreudvikle vores innovative løsningsportefølje, siger André van Troost, som vurderer, at den langsigtede udsigt for robotteknologi og datahåndtering stadig er lys.

Brugen af robotter og data vokser på verdensplan, og vi glæder os til at støtte vores landmænd i en bæredygtig og rentabel fremtid.