Regeringens udspil om Grøn Trepart har sat gang i mange overvejelser hos de lodsejere, der bliver omfattet af projekterne. For nogle vil det betyde afståelse af jord eller hele ejendommen, mens andre vil opleve rådighedsindskrænkninger på deres arealer.

Uanset hvilken løsning der bliver tale om, kan der være væsentlige skattemæssige konsekvenser, understreger revisor i Fjordland, Linda Møller Harritz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever, at mange lodsejere er i tvivl om, hvornår der opstår en skattepligtig fortjeneste - og ikke mindst, hvor stor den kan blive. Derfor er det vigtigt at få afklaret økonomien, før man indgår en endelig aftale, siger hun i en pressemeddelelse.

Landboforeninger kræver lovændring: Landmænd skal have fortrinsret til jord
Se også:

Landboforeninger kræver lovændring: Landmænd skal have fortrinsret til jord

Afståelse og erstatning behandles skattemæssigt ens

Hvis en ejendom afstås, og den har været anvendt erhvervsmæssigt eller er større end 1.400 kvadratmeter, skal der opgøres, om der er en skattepligtig fortjeneste. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgspris og købspris, hvor købsprisen kan reguleres med forbedringer, indeksering og eventuelle øvrige reguleringsbeløb.

Har man tidligere solgt mælkekvote, kan der desuden være udskudt skat, som først udløses ved salg af ejendommen, hvilket i nogle tilfælde medfører en forholdsmæssig fortjeneste.

Men også erstatninger kan få skattemæssige konsekvenser.

- Hvis man får en erstatning som følge af en rådighedsindskrænkning, bliver den skattemæssigt behandlet på samme måde, som hvis man afstår ejendommen. Også selvom man fortsat ejer jorden bagefter, forklarer Linda Møller Harritz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bløde værdier kan afgøre gårdens fremtid - eller om familien går i stykker
Se også:

Bløde værdier kan afgøre gårdens fremtid - eller om familien går i stykker

Forskellen er, at man i disse tilfælde ikke kan modregne hele ejendommens anskaffelsessum i erstatningen, fordi ejendommen ikke er solgt.

Usikkerhed kræver forberedelse

Da der endnu ikke er gennemført endelige projekter under Grøn Trepart, er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvor stor en del af anskaffelsessummen der kan anvendes ved opgørelse af fortjenesten i tilfælde af rådighedsindskrænkning.

Tidligere erfaringer fra lignende projekter viser dog, at det har været muligt at anvende mellem 50 og 90 procent af anskaffelsessummen, og det er også forventningen i Grøn Trepart.

- Fortjenesten kan variere meget fra ejendom til ejendom. Det afhænger blandt andet af ejendomstype, anskaffelsesår og -pris, tidligere handler, forbedringer og mælkekvote. Derfor er der ikke nogen standardløsning, siger Linda Møller Harritz.

Dieselafgifter: Nu sender Skattestyrelsen snart en ny vejledning i høring
Se også:

Dieselafgifter: Nu sender Skattestyrelsen snart en ny vejledning i høring

Få regnet på konsekvenserne i god tid

Hos Fjordland anbefaler man derfor kraftigt, at lodsejere får lavet en konkret opgørelse af den skattemæssige fortjeneste, inden de indgår bindende aftaler om enten afståelse eller rådighedsindskrænkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man først har skrevet under, er der ikke mulighed for at ændre på de skattemæssige konsekvenser. Med den rette rådgivning kan man gå ind i processen velinformeret og med et klart billede af, hvordan økonomien ser ud bagefter, siger hun.