Det har været et godt år at være mælkeproducent i 2025. Det viser en større analyse af 60 tidligt afsluttede landbrugsregnskaber, som Velas' driftsøkonomer har lavet.
For første gang siden 2020 er det konsolideringsmæssige nulpunkt i mælkeproduktionen faldet. Det er sket efter flere år, hvor nulpunktet ellers er steget år for år.
Ifølge Søren Clausen, seniorrådgiver i Virksomhedsøkonomi i Velas, skyldes det især lavere renter og en salgspris pr. ko.
- Vi ser gennemsnitlige besætninger på omkring 540 køer med mellem 15.000-19.000 kroner i resultat pr. ko. Det er højt. Har du 300 køer, kan du hurtigt regne dig frem til et nettoresultat i niveauet 4,5-5 millioner kroner. Det er nogle meget stærke resultater, siger han i en påressemeddelelse.
Nulpunktet falder
Det konsolideringsmæssige nulpunkt faldt i løbet af året med 12 øre til 2,96 kroner pr. kg mælk, og aktuelt endnu lavere.
- Vi har været i en periode, hvor stigende lønninger, vedligehold og renter har presset nulpunktet op. Nu ser vi det modsatte. Man får mere for en ko, og renterne er lavere. Et nulpunkt omkring 2,96 kroner, som det var i 2025, er en positiv tendens, som gør, at mælkeproducenterne er godt rustet til en fremtid med svingende mælkepriser, siger Søren Clausen.
Samtidig har konjunkturstigninger løftet værdierne i besætninger og grovfoder. Besætningerne er opskrevet med omkring 2.100 kroner pr. ko og grovfoderet tilsvarende, så den samlede værdistigning er cirka 2.900 kroner pr. ko.
- Har du 100 køer, svarer det til næsten 300.000 kroner alene i konjunkturer. På flere bedrifter har vi set konjunkturstigninger på over 1,5 million kroner. Når mælkeprisen er god, så bliver det ekstra godt, siger han og peger på, at også marken har bidraget positivt.
Majsudbytterne er i snit steget, mens græsset er faldet lidt, så netto er der flere foderenheder til rådighed. Sammen med stabile maskinomkostninger har det sænket fremstillingsprisen på foder.
Markant vending i mælkepris
Selvom 2025 var et godt år, så har situationen her i begyndelsen af februar allerede ændret sig meget.
- På rekordtid er vi gået fra virkelig flotte resultater til, at mange her i starten af 2026 stort set ikke tjener penge. Mælkeprisen er faldet fra 4,04 kr. til 2,84 kr. på fire måneder. Det er voldsomt, siger han.
Dermed står 2025 tilbage som et stærkt år i regnskaberne, men med en mere usikker indtjening ind i det nye år.
Soholderne havde godt år
For soholderne tegner de tidlige regnskaber et billede af et samlet set fornuftigt år, men med en skarp opbremsning sidst på året.
Indtjeningen i 2025 var, ligesom 2024, et godt år, men modsat 2024, hvor det var smågriseeksporten, der trak op, så blev puljenoteringen næsten 100 kroner lavere i 2025, mens den beregnede notering steg 35 kroner, hvilket har udlignet en stor del af forskellen.
- Den gode indtjening blev i nogen grad saboteret sidst på året af svinepesten i Spanien. Det bevirkede at statusværdien på 7-30 kg gris faldt fra omkring 410 kroner til 290 kroner på få måneder. Det gav store besætningsforskydninger som trak resultaterne ned, siger Bo Christiansen, seniorspecialist i Virksomhedsøkonomi i Velas, og fortsætter:
- Modsat køerne blev grisene derfor ramt af konjunkturnedgang på cirka 1.500 kroner pr. årsso sidst på året, hvilket resultatet faldt tilsvarende med. Det er det, der flytter tallene. Ellers havde vi været glade for året, siger Bo Christiansen.
Resultatet pr. årsso faldt derfor fra knapt 3.600 kroner pr. årsso til godt 1.900 kroner pr. årsso.
Forbedring for slagtegrise
For slagtegrisene var den løbende notering godt 40 øre højere i 2025 end 2024, men ændring i efterbetaling betyder, at notering inklusive efterbetaling kun blev 21 øre bedre.
Men også her betød noteringsfaldet sidst på året, at konjunkturnedgangen stort set udlignede effekten.
Til gengæld betød faldet i smågrisepriserne, sammen med lidt lavere foderpriser, at resultatet fra slagtegrisene blev forbedret. men desværre stadigt på et relativt lavt niveau.
Renterne hjælper totaløkonomi
For de fleste planteavlerne har 2025 driftsmæssigt været et godt år med gode udbytter, men desværre med endnu lavere priser på salgsafgrøderne.
For alle driftsgrene har kapacitetsomkostningerne også været stigende i 2025, men dog betydeligt mindre end de foregående år, og er stort set opvejet af faldende renteudgifter.
Især planteavlen, som jo er relativ kapitaltung, har haft god glæde af de faldende renter, hvilket har forbedret resultatet, men desværre stadigt negativt når alle omkostninger er fordelt.
- Renterne har virkelig arbejdet den rigtige vej. Det har hjulpet totaløkonomien, også selv om planteavlen har haft lavere priser. De lavere kornpriser har grisene til gengæld haft glæde af via foderet, siger Bo Christiansen.
