Der er travlt hos CR Foderservice, der kører landet rundt og blander foder for hovedsagligt svineproducenter. Faktisk så travlt, at firmaet netop har fået deres ottende lastbil sat i drift, mens nummer ni forventes leveret til næste år.
- Landmændene vil rigtig gerne bruge deres egne produkter til at blande foder i forhold til priserne på færdigfoder. Så de ser en god forretning i at bruge deres eget korn i stedet for at indlevere det, fortæller Martin Kalsgaard, der er salgskonsulent hos det fynske firma.

