Henrik Frandsen fra Moderaderne skal i dag på besøg hos Hans Majestæt Kongen klokken 11.30. Her bliver den tidligere landmand og borgmester i Tønder Kommune udnævnt til ny ældreminister.

I en pressemeddelelse oplyser Statsministerien, at ældreminister Mette Kierkgaard (M) ønsker at udtræde af regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Folketinget er Henrik Frandsen født den 8. februar 1961 i Sig ved Varde og bosiddende på Rømø i Tønder Kommune. Han har været folketingsmedlem for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds siden den 1. november 2022.

Landbrug og lokalpolitik smelter sammen: Flere landmænd valgt som borgmestre
Se også:

Landbrug og lokalpolitik smelter sammen: Flere landmænd valgt som borgmestre

Han er søn af gårdejerne Tage Frandsen og Elinor Brandt Hasling Frandsen og er uddannet landmand fra Ladelund Landbrugsskole i Brørup i 1985.

Henrik Frandsen var viceformand for Landbrug & Fødevarer fra 2011-2012 og formand for Sønderjysk Landboforening fra 2006-2012.

Afgående ældreminister Mette Kierkgaard vil blive modtaget i afskedsaudiens på Amalienborg klokken 12.30. Der vil efterfølgende være ministeroverdragelse i Ældreministeriet.