PRRS er en konstant kamp - enten for at komme af med det eller for ikke at få det.

Hos PIC vil man gribe om problemets rod og har i den forbindelse avlet PRRS-resistente grise, som nu tager et stort skridt nærmere stalde og kølediske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Health Canada og Canadian Food Inspection Agency har nemlig godkendt grisene til salg som fødevarer i Canada, meddeler PIC i en pressemeddelelse.

USA godkender PRRS-resistente grise
Se også:

USA godkender PRRS-resistente grise

Health Canada og CFIA har lavet videnskabelige vurderinger, der sikrer, at grisene er sikre at spise og ikke adskiller sig fra andre grise, der er tilgængelige på markedet.

Deres evaluering fik dem til at konkludere, at bortset fra, at grisene har fået fjernet en lille del af et gen, der er involveret i PRRS-infektion, er de PRRS-resistente grise identiske med andre grise.

Health Canada og CFIA konkluderede desuden, at der ikke er nogen forskel i næringsværdien af grisekød fra PRRS-resistente grise sammenlignet med andet grisekød, der er tilgængeligt til konsum.

- Vi har brugt år på at udføre omfattende forskning, validere vores resultater og arbejde med den canadiske regering for at få godkendelse, siger Matt Culbertson, PIC's Chief Operating Officer og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag er en vigtig milepæl for forbrugere, landmænd og hele svinekødsindustrien, som i årtier har håbet på at blive befriet for PRRS.

Genetikfirma har udviklet PRRS-resistente grise
Se også:

Genetikfirma har udviklet PRRS-resistente grise

Stor antibiotikabesparelse

Porcint Reproduktions- og Respiratorisk Syndrom (PRRS) er en af de mest ødelæggende, globale svinesygdomme. Den forårsager unødig lidelse og for tidlig død for grise, påvirker dyrevelfærden negativt, forværrer behovet for antibiotika og øger miljøpåvirkningen fra svineopdræt.

- Ved at bekæmpe PRRS kan vi forbedre dyrevelfærden og reducere miljøpåvirkningen fra svineopdræt, siger Banks Baker, Global Director of Product Sustainability og fortsætter:

- For eksempel viser ny forskning, at PRRS øger behovet for antibiotika med mere end 200 procent.

Canada slutter sig til en voksende liste af lande, der har anset genmodificeringen bag grisene for at være sikker og effektiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den amerikanske myndighed FDA godkendte genredigeringen i april 2025, mens Colombia, Brasilien, Den Dominikanske Republik og Argentina har udstedt positive bestemmelser for PRRS-resistente grise, hvilket betyder, at disse lande vil regulere dem på samme måde som alle andre grise.