Hvert år transporteres millioner af smågrise på cirka 30 kg. på tværs af landegrænser i Europa. Alligevel er der overraskende lidt forskningsbaseret viden om, hvad der sker under transporten, og hvordan grisene har det.
Et centralt, hidtil ubesvaret, spørgsmål har været, om smågrise overhovedet kan finde og benytte det drikkesystem, som findes i lastbiler godkendt til lang transport, og om de dermed får den adgang til vand, som EU's transportforordning kræver.
Nu viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at grise kan drikke af det specielle drikkesystem, som bruges i lastbiler godkendt til lang transport, men projektet viser samtidig tegn på, at en stor del af vandet ender som spild med mulige konsekvenser for både dyrevelfærd og miljø.
De drikkesystemer, som dyrene møder under transport, adskiller sig ofte fra dem, grisene kender fra stalden. I lastbilen skal grisene opdage og lære at aktivere systemet samtidig med, at de eksponeres for en række øvrige transport-relaterede faktorer heriblandt køretøjets bevægelser, støj og sammenblanding med ukendte grise. Det sidste kan give anledning til kampe, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab under Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge EU-reglerne skal grise have permanent adgang til vand under transporter, der varer mere end otte timer. Men selv med de klare krav er der indtil nu ingen dokumentation for, om grisene drikker i lastbilerne.
- Lovgivningen kræver, at grisene har adgang til vand. Men indtil nu har vi faktisk ikke vidst, om og hvor mange af grisene, der reelt drikker af de specielle drikkenipler eller om vandet for eksempel trykkes ud, når grisene læner sig op ad væggen under kørslen, siger Cecilie Kobek-Kjeldager, adjunkt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Tomme tanke rejste nye spørgsmål
Mistanken om, at det ikke er alt vand i lastbilernes tanke, der ender i grisene, opstod allerede i et tidligere forskningsprojekt, det såkaldte Etagehøjdeprojekt.
Her blev grise transporteret i op til 23 timer med adgang til vand via drikkenipler vandingssystem, som foreskrevet i reglerne. Men ved de første forsøgsture blev det flere gange observeret, at lastbilernes vandtanke var tomme ved ankomst.
Herefter indførte forskerne en procedure for genopfyldning undervejs. Derudover sås der flere tilfælde af vand på gulvet efter forsøgsture på 23 timer.
- Der var tilfælde, hvor der var vandpytter i hjørnerne. Det fund viste, at i hvert tilfælde nogle af grisene godt kunne få vand ud af drikkeniplerne, men sagde ikke noget om hvorvidt de faktisk fik noget indenbords, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.
Videnshul
Videooptagelser fra forsøgsstien viser, at grisene kan drikke af drikkeniplerne. Et modelforsøg skulle lukke videnshullet.
Netop dette videnshul blev omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som led i den myndighedsbetjening, der udføres af DCA og Aarhus Universitet, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
En del af usikkerheden hænger sammen med, at drikkesystemer i transportlastbiler ofte adskiller sig fra dem, grisene kender fra stalden. I lastbilerne er drikkeniplerne typisk kortere, monteret vinkelret på væggen og aktiveres ved et tryk forfra.
I staldene er drikkeniplerne derimod ofte længere, placeret i en 45 graders vinkel og aktiveres fra siden, for eksempel ved at grisen bider sammen om niplen, eller dyrene har adgang til at drikkekar.
Den mere kompakte og robuste udformning af drikkenipler i lastbilerne er formodentlig valgt for at mindske risikoen for, at grisene støder ind i niplerne og kommer til skade under transport.
Samtidig er det også muligt, at de hydrauliske systemer, der benyttes til at bevæge etager op og ned, kan påvirkes af lange drikkenipler. Men forskellene rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt grisene uden videre kan finde og bruge drikkeniplerne i lastbilerne.
Registrering af drikkeadfærd med videoovervågning i kommercielle transporter er en udfordring blandt andet på grund af den relativt lave etagehøjde. For at kunne registrere drikkeadfærd og vandforbrug systematisk gennemførte forskerne derfor et modelforsøg i en svinebesætning.
Adfærd under transport
Forsøgsstierne var indrettede, så de efterlignede centrale aspekter af en 24-timers transport af grise på cirka 30 kilo: Reduceret plads, ingen adgang til foder undervejs, gruppestørrelser svarende til et lastbilrum og adgang til drikkenipler af samme type som anvendes i nogle transportlastbiler.
- Lastbiler er et udfordrende miljø at lave adfærdsobservationer i, blandt andet fordi udsynet er begrænset. For at sikre at vi kunne følge grisenes drikkeadfærd individuelt over 24 timer og have kontrol med belægningsgrad og sammenblanding af grise, lavede vi derfor et modelforsøg på stald, hvor vi kunne måle både adfærd og vandforbrug mere præcist, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager.
Baseret på videooptagelser blev det systematisk registreret, om alle grisene faktisk drak af niplerne, hvor ofte de opsøgte en drikkenippel, og hvor længe dyrene drak ad gangen. Derudover blev det registreret, hvad der skete i forbindelse med, at grisene drak, herunder om der var aggression mellem grisene, hvordan grisene fik vand ud af drikkeniplen, og om der var synligt vandspild.
Alle grise bruger drikkeniplerne
Resultaterne fra modelforsøget er klare: Man observerede, at næsten alle grisene drak i løbet af de 24 timers forsøgsperioder.
- Det er en vigtig og positiv konklusion. Grisene kan finde og aktivere drikkenipler inden for få timer, også selvom de ikke kender dem i forvejen. Det er ikke kun enkelte grise, der står og trykker vandet ud, siger Cecilie Kobek-Kjeldager.
Det betyder, at manglende evne til at bruge drikkesystemet næppe er den største udfordring under transport.
