De første resultater fra projektet GrassProtein viser, at danske græsser kan producere både protein og grovfoder i så høje udbytter, at de potentielt kan erstatte både soja og en stor del af den majs, der i dag dyrkes til foder.

I forsøgene er der høstet op til 3.700 kg. protein/ha og 20 tons tørstof/ha. Samtidig viser resultaterne, at alt det tildelte kvælstof blev høstet med afgrøden igen - uanset kvælstoftildeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det understreger det betydelige potentiale, græsdyrkning har for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget - et af de mest omdiskuterede emner i den grønne omstilling netop nu, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Fodring med frisk græs giver høj selvforsyningsgrad hos brødrene Korsholm
Se også:

Fodring med frisk græs giver høj selvforsyningsgrad hos brødrene Korsholm

- Græsserne optager og fastholder kvælstof langt bedre end enårige afgrøder som for eksempel majs. Det giver en markant lavere udvaskning, som er præcis den type løsning, der efterspørges i den aktuelle kvælstofdebat, siger Søren Krogh Jensen, der er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Projektet omfatter også forsøg, der dokumenterer proteinfraktionens og græspulpens værdi som foder til henholdsvis grise og køer. Disse forsøg er netop afsluttet, og den sidste del at projektet vil gå med at opgøre resultaterne.

Formålet med det danske forskningsprojekt GrassProtein - et projekt støttet af innovationspartnerskabet AgriFoodTure - er at styrke dansk proteinproduktion på en bæredygtig måde.

Projektet arbejder med flerårige græsafgrøder som alternativ til importeret protein og har som mål både at reducere CO2-aftrykket og mindske kvælstofudvaskningen fra landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fodring med frisk græs kræver styring, men der er penge at hente
Se også:

Fodring med frisk græs kræver styring, men der er penge at hente

National kvælstofmålsætning

Hvis enårige afgrøder som majs og korn omlægges til dyrkning af flerårige afgrøder som græs, og det medfører en reduceret kvælstofudvaskning på 50 kg. pr. hektar, vil en omlægning af 300.000 hektar til græsmarker potentielt kunne dække hele den nationale målsætning om at reducere kvælstofudledningen med 15.000 tons. Det svarer nogenlunde til de arealer, der allerede politisk er udpeget til ændret drift.

- Vi har nu et solidt udgangspunkt med lovende resultater. Nu arbejder vi videre med at analysere fodringsforsøgene og den økonomiske bæredygtighed af teknologien, siger Søren Krogh Jensen.

Mission-drevet forskning

GrassProtein-projektet undersøger, hvordan bioraffinering af danske græsser kan skabe en lokal og bæredygtig proteinkilde til enmavede dyr, der i dag er afhængige af importeret soja.

Græsprotein skal afløse sojakager i fremtidens foder
Se også:

Græsprotein skal afløse sojakager i fremtidens foder

AgriFoodTure, som støtter projektet, fremhæver GrassProtein som et eksempel på mission-drevet forskning, der udvikler løsninger på konkrete samfundsudfordringer.

- Når viden skal skabe reel forandring, kræver det, at forskningen tænkes ind i større missioner. GrassProtein demonstrerer, hvordan både nye teknologier og systemændringer i afgrødesammensætning og dyrkningsmetoder kan bidrage til markant lavere klimaaftryk og mindre udvaskning. Det er essensen af mission-drevet innovation, og netop derfor støtter vi projektet, siger Mette Kallestrup, Program Manager, AgriFoodTure.