Med stigende maskinomkostninger i landbruget har de seneste år tydeligt vist, at produkter med hårdmetalforstærkning er blevet langt mere interessante for den enkelte landmand.

I 2025 har produktudviklingen hos Industriehof Scherenbostel haft fokus på at fastholde den generelt høje kvalitet - men samtidig øge holdbarheden yderligere og dermed reducere antallet af udskiftninger gennem hele sæsonen.

Denne produktudvikling fortsætter naturligvis i 2026.

Hammerslagler med PTA er i kraftig vækst

Særligt én produktgruppe har oplevet markant vækst: hammerslagler med PTA-hårdmetalbelægning

.
.

Uanset om opgaven er slåning af vejkanter og grøftebrinker eller findeling af efterafgrøder, er hammerslagler uundværlige - både i kommunal drift og i landbruget.

Og med PTA-belægningen opnås en tydelig forbedring af ydeevne, holdbarhed og effektivitet.
Hammerslagler med PTA-belægning fra Industriehof Scherenbostel har bevist, at den belagte del bevarer både form, skarphed og slidstyrke over lang tid.

Det giver en række klare fordele for brugeren, for selv med en prisforskel på 2-4 gange sammenlignet med et standardprodukt, vil en 5-8 gange længere levetid gøre PTA-forstærkningen til en særdeles god investering.

Derudover kommer besparelsen på arbejdsløn og stilstand - en værdi som den enkelte landmand bedst selv kan vurdere.

Alle hammerslagler findes i Katalog 3 på www.industriehof.com, hvor der også findes en særskilt undergruppe med alle aktuelle PTA-løsninger.

.
.

Såskiver - komplette løsninger

Alle tallerkner fra Industriehof Scherenbostel produceres hos Forge de Niaux i Frankrig.
Mange kender allerede Niaux 200-tallerkenen, som anvendes på tallerkenharver verden over - og med god grund.

Den patenterede hærdningsproces giver en varierende hårdhed fra yderkant til center, hvilket sikrer bevarelse af tallerkens form, selvslibende skærekant og dokumenteret op til 20 % længere levetid, selv under vanskelige jordforhold.

.
.

Komplette såskiver - tallerken, lejehus og leje

Tallerkner til såmaskiner har altid været en del af sortimentet hos Industriehof Scherenbostel med samme avancerede hærdningsopbygning.

Men hvorfor ikke tilbyde en komplet løsning, når det er muligt?

Derfor tilbydes nu såskiver leveret komplet med lejehus og leje i samme høje kvalitet, som man med rette kan forvente.
Nedenfor vises to såskiver, der passer til Väderstad og Great Plains, leveret som en samlet enhed.

En nem og effektiv løsning, når udskiftning er nødvendig - ét køb, én komplet løsning.

Tallerkner til såmaskiner og tallerkenharver findes i henholdsvis Katalog 5 og 8www.industriehof.com

.
.

Vores hjemmeside er altid et besøg værd, og Industriehof Scherenbostel hjælper gerne med at finde den rigtige løsning - men salget sker altid gennem vores forhandlere,"
siger John Madsen, Area Sales Manager, Danmark.