I en fynsk Facebookgruppe har den senere tid været en række anonyme opslag, hvor der forsøges at hverve folk til at bryde ind hos svineproducenter.

Blandt andet med teksten " Vi har nu rettens ord for, at det er ok at besøge stalde og hænge de svin ud, der behandler dyr dårligt. Skal du med på vognen og knalde nogle svin?" Det skriver TV2-Fyn

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordene er med reference til den landsretsafgørelse, der ophævede forgedforbudet mod TV2 mod at bringe billeder fra Danske Svineproducenters formands stalde. Billeder, der var fremkommet ved indbrud.

Landbrugstop i fælles opråb: Indbrud, trusler og chikane er hverdag efter TV2's dokumentar
Se også:

Landbrugstop i fælles opråb: Indbrud, trusler og chikane er hverdag efter TV2's dokumentar

I et af opslagene, som mediet ikke har kunnet verificere, skriver anonyme også, at der er hvervet cirka 40 nye folk.

Maskinbladet har også set flere af opslaggene, herunder det, der er afbilledet i toppen af artiklen.

Til TV2 Fyn siger Venstres fynske folketingskandidat Amanda Heitmann, at hun er rystet over, at der tyes til selvtægt.

- Det her handler ikke om en faglig debat, om hvordan vi udvikler dyrevelfærden i Danmark. Det her er langt ud over rimelighedens grænser.