De billeder som aktivister optog ved indbrud i Jeppe Bloch, formand for Danske Svineproducenter, stalde kan bringes.

Det har Østre Landsret mandag afgjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og den afgørelse får formanden for L&F Gris, til at sige fra, og opfordre til, at andre også gør det.

- TV2 har med dokumentaren deponeret deres journalistik hos aktivister, der har brudt ind hos en lang række landmænd og lavet optagelser i grisestalde. TV2 har ikke haft journalister til stede og kan ikke verificere, hvordan billederne er blevet til, eller hvor alle klip er optaget, siger H.C. Gæmelke i en pressemeddelelse med tydelig reference til, at TV2 så sent som i sidste uge måtte klippe billeder ud af dokumentaren, da de viste sig at være fra en helt anden stald, end de tre dokumentaren handler om.

TV2 erkender nu brug af optagelser fra en forkert stald
Se også:

TV2 erkender nu brug af optagelser fra en forkert stald

Han mener, at der i dokumentarens tilfælde ikke er tale om journalistisk arbejde, men i stedet aktivisme.

- Vi skal som samfund sige klart fra over for ulovlig indtrængen, skjulte optagelser og brug af materiale fremskaffet i ly af mørket. Formålet var ikke en debat om produktionen. I dette tilfælde er der tale om aktivister, der ønsker konventionel griseproduktion lukket, og de er klar til at bryde loven for at skabe et forvrænget billede i offentligheden, siger han.

Han har sammen med Landbrug & Fødevarer også tidligere klaget til TV2 over arbejdsmetoden i dokumentaren. Det skete i forbindelse med de tre sekunders klip fra en anden stald, der blev fjernet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- TV 2 har tydeligvis ikke kontrol over, hvad de viser danskerne. De har fået optagelser fra aktivister, der ønsker al konventionel svineproduktion lukker. Men de kan ikke verificere materialet. Det er et stort problem for et helt erhverv, der bliver hængt ud, sagde H.C. Gæmelke i den forbindelse.

Jeppe Bloch: Vi kan ikke acceptere at indbrud er lovligt
Se også:

Jeppe Bloch: Vi kan ikke acceptere at indbrud er lovligt