Abonnementsartikel
For tør græsensilage kan nemt blive en dyr affære, men det er ikke altid nemt at ramme plet på tørstofindholdet, og der er stadig behov for fokus på området.
Mange kender sikkert følelsen: græsset er lige skårlagt, maskinstationen er tilsagt med rive og snitter næste formiddag, vejret er dejligt og alt er egentlig godt. Indtil du opdager, at vejret er alt for godt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er en god varm vind. Og nu tørrer græsset helt vildt. Måske er der heller ikke helt så meget udbytte på, som du havde regnet med. Du ringer til maskinstationen for at høre, om de kan komme og rive det sammen og snitte allerede i eftermiddag, men de er selvfølgelig i gang et andet sted. Alligevel får du dem til at komme om aftenen og rive sammen. Om aftenen er der stadig masser af sol og vind, og til din skræk opdager du, at græsset allerede er så tørt, at selv når det er revet sammen, fortsætter fortørringen. Da det endelig bliver snittet, er stakken som en hoppepude at køre på, og det er svært - ja nærmest umuligt - at køre ordentlig sammen. Den gode følelse af at have fået et godt slæt græs under plastik afløses af ærgrelse og ikke mindst frygten for, om du nu er i stand til at holde varmen af stakken, når du engang skal i gang med at fodre med det.
Nogle gange går det som ovenfor beskrevet, og andre gange går det lige efter bogen. Tørstofindholdet i græsensilage er en svær - men vigtig - parameter for en god græsensilage.
