Case IH vender tilbage på Agromek. De forenede danske Case IH-forhandlere samles i det de til lejligheden har døbt "Traktorboxen"

Det meddeler parterne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De syv ejerledede Case IH-forhandlere i Danmark: Sørensen & Lynggaard, Yding Smedie og Maskiner, Salling Traktor, Brdr. Holst Sørensen, Maskincentrum, Flemløse Maskinforretning og SD Kjærsgaard, er derfor tilbage på Nordens største landbrugsmesse senere på året.

Case IH giver den lille Puma et kæmpe løft
Se også:

Case IH giver den lille Puma et kæmpe løft

Forhandlergruppen får base i Boxen, som gruppen i forbindelse med messen har valgt at give navnet "Traktorboxen" på en stor fælles stand, hvor kunder og samarbejdspartnere kan møde de private danske Case IH-forhandlere samlet ét sted.

- Vores mål er at skabe en god oplevelse for vores kunder. I Traktorboxen er der parkering lige ude foran, højt til loftet og et godt indeklima - det er de bedste rammer, og det afspejler den måde, vi selv driver forretning på, skriver forhandlerne i en fælles udtalelse.

De syv privatejede forhandlere vil blandt andet slå på nærhed mellem ejer og kunde i et traktormarked, der er under forandring.

- Vi er ejerledede virksomheder med lokal forankring, korte beslutningsveje og tæt kontakt til kunderne. Samtidig har vi en samlet styrke, der matcher de største aktører i markedet, skriver forhandlerne.