Hvordan kommer mit landbrug igennem de mange forandringer, som vi ser i fremtiden?
Det spørgsmål blev besvaret både fagligt og politisk på mange ledder og kanter, da knapt 200 deltog i Fjordland Kongres i KulturCenter Skive. Det oplyser Fjordland i en pressemeddelelse.
Professor Henrik Vejre fra Københavns Universitet, der blandt andet samarbejder tæt med Lemvig Kommune og Fjordland om at følge arbejdet med den grønne trepart, indledte dagen med at understrege, at den intensive landbrugsdrift fremover vil blive koncentreret på de bedste jorde.
- Landbrug har historisk grundlæggende haft gavn af regulering, selv om man ofte har syntes, at det var irriterende. Og man skal huske, at de forandringer, der er i treparten, var sket under alle omstændigheder. Det danske landbrugsareal vil blive reduceret fra 60 til 50 procent af vores samlede areal, sagde Henrik Vejre.
Han pegede på tilpasning til den moderne forbruger, magtkampe i samfundet og kontrollen over fortællingen som de afgørende elementer, der kommer til at bestemme fremtiden i landbruget.
Det budskab blev fulgt op af blandt andet cheføkonom Martin Brauer fra Landbrug & Fødevarer, der forklarede, hvorfor det ikke er landbrugets skyld, at fødevarepriserne er steget markant mere end de generelle forbrugerpriser.
- De stigende fødevarepriser kommer til at spille en kæmpestor rolle i den kommende valgkamp. Og der er politikere, der mener, at det er landmændene, der er grådige. Men selv om for eksempel mælkeproducenterne lige nu tjener gode penge, så har de altså været igennem en række dårlige år og står overfor store investeringer, så de kan ikke bare sætte priserne ned, sagde Martin Brauer.
Han peger i stedet på krigen i Ukraine, vejret og ikke mindst en stigende efterspørgsel efter fødevarer på verdensmarkedet som årsag til stigende priser.
- Politikerne skal derfor vide, at gode reguleringer og en stabil fødevareproduktion er den bedste måde at holde fødevarepriserne i ro.
Landbrugsdirektør Torben Lauridsen fra Nykredit forholdt sig også til udfordringer og muligheder i den grønne trepart. Han vurderer, at en CO2-afgift kan undgås, hvis man anvender allerede godkendte klimavirkemidler, mens arealomlægning og markregulering kan gøre det svært for nogle landbrug at fortsætte. Landmanden bør tænke over harmoniforhold, foderforsyningssikkerhed på grovfoder, kornpriser og kvælstofretention.
- Foreløbig har retentionsværdi dog efter vores opfattelse ikke betydning for hverken jordpriser eller belåningsgrad. Det kommer mere an på, hvad arealet bruges til, sagde Torben Lauridsen.
Boe Madsen fra Madsen Bioenergi, deltog på kongressen for at følge med i hvad der sker i erhvervet. Én ting er, at man ved, hvordan det går hos en selv. Noget andet er at følge med i, hvordan det går andre i branchen.
- Jeg er her blandt andet også for at følge med i hvordan det går med den grønne trepart, en opdatering på den front gisper vi jo næsten efter at få, sagde Boe Madsen.
Fjordland Kongres sluttede med en debat mellem fem politikere fra de lokale kommuner, der sammen med lodsejere skal gennemføre arealomlægningerne. Her var der over hele linjen ros til landbrugets positive indstilling til opgaven, men også forståelse for, at det kræver tilstrækkelige økonomiske ressourcer at gennemføre samfundets ønsker om forandringer af landskabet.
