Et bekymrende stort antal GLM-sager venter på behandling, og det har fået Landbrug & Fødevarer til igennem længere tid at kritisere Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) for alt for lang sagsbehandlingstid på sager om overtrædelser af GLM krav.
I en pressemeddelelse påpeger L&F, at der fortsat ligger sager fra 2023, som ikke er afgjort.
- Der er tale om en helt urimelig lang behandlingstid, hvor landmanden fortsat står i det uvisse i forhold til, om der skal et træk i landbrugsstøtten som følge af overtrædelsen af et GLM-krav. Derudover kan det være svært at løfte bevisbyrden for konkrete forhold, der er sket i marken for flere år siden, lyder det fra L&F.
Styrelsen vurderer, at der samlet set er omkring 1.250 udestående sager fra perioden 2023-25, og ifølge SGAV er målet, at disse sager bliver behandlet inden udgangen af 2026.
De udestående sager omfatter primært potentielle overtrædelser af GLMâkrav som afgrøderotation, brakkrav og fastholdelse af særlige arealtyper. Det er samtidig stadig uklart, hvor mange af sagerne der vil medføre støttetræk for de berørte landmænd.
- Det er simpelthen ikke godt nok, at der stadig ligger GLMâsager helt tilbage fra 2023. Når landmænd i årevis går i uvished om et muligt støttetræk, kan de hverken planlægge drift eller økonomi, og det bliver nærmest umuligt at dokumentere, hvad der skete i marken dengang. Derfor er det vores klare forventning, at løftet fra SGAV om at komme gennem bunken i 2026 bliver overholdt, siger Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han påpeger desuden, at når der stadig mangler at blive behandlet cirka 1250 GLMâsager fra perioden 2023-2025, er det et klart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal.
- Landmændene har krav på at vide, hvordan de er stillet, og det kræver ganske enkelt hurtigere sagsgange. Sanktionerne skal altid være proportionale, og vejledningen skal være skarp. Lige nu ser vi alt for mange bagatelsager uden betydning og samtidig sager, hvor sanktionen vurderes urimeligt hårdt. Kontrollen skal hjælpe og ikke knække ordentlige landmænd, siger Martin Hjort Jensen.
Sagerne, der ligger og venter drejer sig særligt om potentielle overtrædelser af afgrøderotationskravet (GLM 7), fire procent brakkravet (GLM 8 og 10) og krav om fastholdelse af GLM søer og GLM fortidsminder.
Det vides ikke hvor mange af de 1.250 sager, som i realiteten vil medføre støttetræk hos landmændene.
