Hvordan får vi mest muligt ud af vores kartofler og korn samtidig med, at klima- og miljøbelastningen fra landbruget reduceres? Og hvordan håndterer vi stigende pres fra sygdomme, tørke og oversvømmelse som følge af klimaforandringerne?

Den slags spørgsmål skal en historisk stor forskningsbevilling nu hjælpe med at finde svar på, skriver ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udmønter nemlig 200 millioner kroner til forskning i planteforædling over de næste fire år. Midlerne er tildelt fra forskningsreserven 2026.

Nye regler for NGT er nu en realitet
Se også:

Nye regler for NGT er nu en realitet

Det sker, netop efter der er indgået en aftale om brugen af nye genomteknikker (NGT) under det danske EU-formandskab, der giver endnu flere muligheder inden for planteforædling.

- Landbruget står midt i store forandringer, og skal vi være på forkant med dem, er der brug for, at vi investerer klogt. Med et historisk løft af forskningen understøtter vi udviklingen af robuste afgrøder, der kan modstå klimaforandringer, mindske behovet for pesticider og samtidig styrke landbrugets konkurrenceevne. Det er en direkte opfølgning på aftalen om nye genomteknikker fra det danske EU-formandskab - og et klart signal om, at planteforædling spiller en nøglerolle i fremtidens landbrug og i den grønne omstilling.

Midlerne bliver udmøntet ved Promilleafgiftsfonden med 50 millioner kroner om året i 2026 til og med 2029.