Hvis man kigger isoleret på teknikken, burde vi få mere ud af gylle i dag end for 20-30 år siden. Bedre maskiner, bedre styring, bedre viden.
Alligevel viser tallene noget andet: Markeffekten af biogasgylle ved overfladeudbringning er faldet markant.
Ifølge planterådgiver Torben Viuf fra Spiras er forklaringen ikke mystisk. Den er bare lidt upraktisk.
- Over årene er tørstofindholdet i biogasgylle steget, og samtidig er ammoniumandelen faldet. Det er en rigtig dårlig kombination for markeffekten, sagde han til DM&E Vidensdage.

Fra tynd gylle til bærestof
For 20-30 år siden var gylle i biogasanlæg i høj grad netop dét: gylle. I 90'erne vurderede man, at det indgående materiale typisk lå på 5-6 procent tørstof.
I dag ser det helt anderledes ud.
- Gylle er i dag nærmest blevet et nødvendigt onde i biogasanlæggene. Det fungerer som bærestof for halm, dybstrøelse og andre tørstofrige biomasser, forklarede Torben Viuf.
Ifølge tal, han har set, ligger det gennemsnitlige tørstofindhold i det materiale, der ryger ind i reaktorerne, omkring 14 procent. Efter afgasning ender den afgassede gylle ofte omkring 7-8 procent tørstof mod cirka 5 procent for bare 8-10 år siden.
- Dengang vi lavede gylleforsøg i 90'erne, kunne biogasgylle nogle gange nærmest forsvinde ned i jorden. I dag ligger den langt oftere ovenpå, sagde han.

Tørstof er nøglen til ammoniaktab
Og netop dét er problemet.
Når gylle har et højt tørstofindhold, trænger den langsommere ned i jorden. Det giver større overfladeeksponering og dermed mere ammoniaktab.
- Jo højere tørstofindhold, jo dårligere markeffekt. Det ser vi meget tydeligt, når vi sætter udnyttelsesprocenten op mod tørstof, sagde Torben Viuf.
Beregninger viser, at ammoniaktabet fra ammoniumdelen kan ligge omkring: 17 procent ved lavt tørstofindhold, 30 procent ved middel og op mod 45 procent ved højt tørstofindhold.

Afgasning gør det ikke lettere
Biogasprocessen i sig selv gør ikke situationen bedre. Tværtimod.
- Når gylle afgasses, stiger pH. Og jo højere pH, jo større risiko for ammoniaktab, forklarede Torben Viuf.
Kombinationen af højt tørstof og høj pH er derfor ekstra uheldig. Det betyder, at en større del af kvælstoffet går fra ammoniumform, som planterne kan udnytte til ammoniak, der fordamper.
- Det undrer mig faktisk ikke, at vi ser lave udnyttelsesprocenter i biogasgylle mange steder, sagde han.

Derfor falder markeffekten
Når Torben Viuf ser tilbage på udviklingen, er billedet klart:
I 90'erne talte man om udnyttelsesprocenter omkring 70 ved overfladeudbringning. I dag ligger gennemsnittet snarere omkring 50 med store udsving afhængigt af vejr, timing og gyllekvalitet.
- 20 procent i gennemsnitligt fald er meget. Og en stor del af forklaringen ligger i tørstof og ammoniaktab, sagde han.
Det betyder også, at to marker kan få samme mængde gylle, men meget forskellig effekt, afhængigt af kvaliteten i tanken.
Kan man gøre noget?
Man kan i teorien bede biogasanlæggene om:
At bruge mindre halm at køre længere opholdstid i reaktorerne, Men i praksis er det sjældent realistisk.
- Det er et spørgsmål om økonomi på anlæggene. Det er ikke der, vi som planteavlere har mest indflydelse, konstaterede Torben.
Derfor peger han i stedet på separation som et af de mest realistiske greb.
Ved separation deles gylle i en fiberdel og en væskedel med lavere tørstofindhold. Forsøg fra blandt andet Videbæk og Foulum viser markante effekter:
Tørstof reduceret med 25-45 procent Viskositeten (flydeevnen) reduceret kraftigt. Udnyttelsesprocenten løftet fra fx 41 til 64 det ene sted.
- Tyndere gylle flyder bedre, trænger hurtigere ned og giver mindre ammoniaktab. Det kan man simpelthen se på udbytterne, sagde Torben.
Uanset gylletype er der dog ingen genveje lød det.
- Nedfæld så meget som muligt især hvis tørstofindholdet er højt, lød hans klare anbefaling.
Ved overfladeudbringning bør man tilstræbe:
Lavt tørstofindhold køligt, fugtigt vejr lidt vind.
- Man kan ikke ramme optimale forhold hver gang det ved vi alle og kør vi så kør vi. Men rammer man dem nogle gange, kan man godt regne med en bedre effekt, sagde Torben Viuf.
- Så kan vi heller ikke komme udenom. Sænk slangerne ned, de skal ikke vifte oppe i luften, sluttede han af med.

