Torben Viuf arbejder som planterådgiver i det nordlige Sønderjylland, et område med masser af husdyrproduktion, mange biogasanlæg, og rigtig meget gylle. Netop derfor har han også fingrene nede i analyserne, og dem viste han frem til maskinstationerne til DM&E Vidensdage.
- Biogasgylle varierer meget i kvalitet og sammensætning. Både fra anlæg til anlæg, men faktisk også fra det samme anlæg hen over året, og det er en bekymring, man skal tage højde for, sagde han.
Som eksempel viste han analyser fra syv større biogasanlæg i Sydjylland, opgjort fra 1. august til 1. maj.
Her svingede kvælstofindholdet fra cirka 3,7 kg N pr. ton i den ene ende til tæt på 5 kg N pr. ton i den anden.
Det er omkring 35 procent forskel i kvælstof på noget, der på papiret er den samme type gødning.
- Det er gennemsnitstal over flere måneder. Så forskellen kan være endnu større, hvis man rammer uheldigt i forhold til timing, understreger Torben.
Samme tank
Variationerne stopper ikke ved anlægsporten. For selv indenfor det enkelte biogasanlæg, kan kvaliteten flytte sig markant hen over året.
Torben viste månedstal fra fire anlæg, hvor gennemsnittet kunne se pænt og stabilt ud, men hvor enkelte måneder lå op mod ét kilo kvælstof pr. ton over eller under gennemsnittet.
- Det betyder i praksis, at det ikke er ligegyldigt, om du får fyldt gylletanken i oktober eller i februar, det svinger meget, sagde han.
Og her begynder præcisionsgødskning at blive svær.
For markplanen kan være nok så skarp, men hvis gyllen er 20-30 kg N dårligere, end man regner med, så er der ikke meget præcision tilbage.
- Hvis vi omfordeler de sidste 10 kg kvælstof i planen, er det én ting. Men hvis gylden viser sig at være 30 kg ringere end forventet, så vælter det både fagligt og i gødningsregnskabet, forklarede Torben Viuf.
Det vi har styr på, og det vi ikke har
Mængden af udbragt gylle er der som regel styr på. Flowmålere, hektartællere og maskindata gør det relativt sikkert, hvor meget der er kørt ud.
Indholdet er noget helt andet, og vi er stadig ikke i præcisionsgødskning her, lød det.
- Vi skal vide, hvad vi kører ud. Det kræver gylleprøver, og gerne før udbringning, så der er tid til at optimere, der er nu ikke noget nyt i det, men det er så vigtigt at gøre det i hver enkelt tank, sagde han
Problemet er, at analyserne ofte kommer for sent. Ugentlige prøver, månedlige analyser og lange svartider betyder, at rådgivning og beslutninger i praksis ofte træffes i blinde.
- Det er en træls proces at få informationen hurtigt nok. Og så arbejder vi lidt i mørke, konstaterede han.
Ikke bare kvælstof
Selv om kvælstof er det, de fleste kigger på først, er der flere parametre i spil lød det.
Ammoniumandelen er afgørende for, hvor meget kvælstof afgrøden kan udnytte her og nu. Tørstofindholdet påvirker både udbringning, ammoniaktab og markeffekt. Og fosfor kan hurtigt blive den begrænsende faktor i gødningsregnskabet.
- Har du et lavt N/P-forhold, rammer du fosforloftet, før du når de 170 kg N i husdyrgødning. Det betyder mere handelsgødning, og det koster penge, forklarede Torben Viuf.
Dokumentation bliver ikke mindre vigtig
Med ny markregulering på vej og øget fokus på indberetning på markniveau bliver dokumentation ikke mindre vigtig fremover.
- Det er ikke nok bare at skrive 'gylle' når i (Maskinstationer) henter gylle hos en kunde. Det skal være entydigt: Hvilken præcis tank er det læs hentet fra, for det har så meget at sige hos jeres kunder sagde Torben Viuf.
Han anbefaler tydelig navngivning af tanke, konsekvent brug af analyser og klare aftaler om registreringer mellem landmand og rådgiver.
- Gyllekvaliteten kan variere voldsomt, og det er jeres ansvar at have styr på, hvad der er kørt hvor, lyder det også selvom kunden i alt travlheden kan have glemt at sige det er vigtig, derfor hav klare aftaler med jeres kunder, sagde han.
- Biogasgylle er ikke bare én ting. Og hvis vi ikke kender kvaliteten, bliver præcision hurtigt til gætteri, sluttede han.
