Der er ikke meget romantik tilbage i plantebeskyttelsen lød det fra Gerth Holm fra DM&E til deres Vidensdage.
De senere år har vist, at kemien ikke bare bliver reguleret, den bliver decideret udtyndet. PFAS-forbud, revurderinger og begrænsninger i anvendelsen af centrale midler betyder, at værktøjskassen bliver mindre, mens kravene til effekt og dokumentation bliver større.
Og midt i den virkelighed står maskinstationerne.
Ifølge Carsten Fabricius fra Seges der lavede oplæg omkring sprøjte arbejdet for maskinstationer under Vidensdagene lød det at det netop er her, maskinstationernes rolle bliver større, ikke mindre.
PFAS og midler på vej ud
Carsten lagde ikke skjul på alvoren, da han gennemgik listen over midler, der allerede er forbudt eller står til udfasning. Seks aktive PFAS-stoffer er på vej ud, og flere centrale midler er enten fjernet eller under skærpet revurdering.
Midler, som mange landmænd har bygget hele strategier op omkring, blandt andet i svampebekæmpelse, ukrudtsstrategier og kartoffelmidler forsvinder nu fra hylderne.
Konsekvensen er klar:
- Der er færre "grønne smileys" tilbage, når man kigger på effekt-tabellerne. Og de midler, der er tilbage, er ofte mere følsomme over for timing og korrekt anvendelse, sagde Carsten Fabricius.
Når midlerne bliver svagere, bliver rettidighed stærkere
Tidligere kunne kemien i mange tilfælde rette op på dårlig timing.
Det kan den ikke længere.
- Når vi får færre og mindre effektive midler, bliver rettidighed helt afgørende, lød det fra Carsten.
Det gælder både ukrudt, svampe og skadedyr. Venter man for længe, er der sjældent et middel tilbage, der kan redde situationen alene.
Her kommer IPM ind i billedet lød det fra Carsten. Det bliver derfor i praksis et spørgsmål om at ramme det rigtige tidspunkt og få alle sortsvalg og så videre til at være styrken, og kemi bliver brugt når andet ikke har virket.
Og her er maskinstationernes styrke tydelig: Nem kapacitet og fremtidens teknologi.
Kapacitet slår hastighed
En af de mere håndgribelige pointer i oplægget kom fra en ældre men stadig yderst relevant undersøgelse fra Aarhus Universitet. Den viser, hvad der reelt flytter sprøjtekapacitet.
Og svaret er ikke højere hastighed.
- Alle snakker om mere hastighed, men det er bare ikke det som rykker, sagde Carsten Fabricius.
Det, der for alvor rykker, er: Større tankvolumen Lavere vandmængde Mindre tid brugt på opfyldning At øge tankstørrelsen fra 4.000 til 12.000 liter giver næsten 50 procent højere kapacitet. At skrue op for kørehastigheden fra 8 km/t op til 15 km/t gav kun 10 procent højere kapacitet, lød det fra Carsten.
Endnu mere hjælper det med nædsætning af vandmængde som Carsten kom ind på. Der var også massere at spare her i kapacitet i stedet for hastighed også.
Kunne man øge tank, og sænkede vandmænde fra 200 l/ha til 50 l/ha kunne du få næsten 80 procent mere kapacitet end før, uden man har hævet hastigheden.
Ukrudt, resistens og sædskifte hænger sammen
Kemipresset rammer især græsukrudtet også lød det. Der er nemlig massere af styrke fra maskinstationerne i mekanisk rensning og det vil forsætte sådan.
Ser man i noget mange maskinstationer har gang i er det i majs, hvor sædskifterne mange steder er kørt i hegnet, vokser problemerne med blandt andet hanespore. Forsøg viser tydeligt, at rækkeafstand og afgrødens konkurrenceevne spiller en større rolle, end mange måske har regnet med.
- Mere skygge, tættere rækker (50 cm i stedet for 75 cm) og stærkere afgrøder kan ikke erstatte kemien, men de kan give den et nødvendigt rygstød ved at skabe skygge og tætte rækker før, det har mange af forsøgene vist rundt i landet, siger Carsten Fabricius.
Samlet lød det at maskinstationerne har kapaciteten, teknikken og mandskabet til at komme afsted, når vinduet er åbent. Og netop det bliver afgørende, når midlerne kræver perfekt timing for at virke om det er mekanisk eller kemisk.
- I bliver en del af løsningen, ikke problemet, var Carsten Fabricius klare budskab.
