Hvis man spørger myndighederne, er sprøjtning ofte noget, der foregår på én mark ad gangen. Ét middel, én dosis, én beslutning.
Men sådan fungerer virkeligheden sjældent for maskinstationerne.
Det var en af de helt centrale pointer, da Carsten Fabricius fra Seges satte fokus på maskinstationernes rolle i sprøjtearbejdet på DM&E Vidensdage.
For uanset hvor meget vi taler om IPM, så falder det hele fra hinanden, hvis det ikke er klart, hvem der egentlig beslutter hvad, og hvem der står med ansvaret, hvis noget går galt.
Myten om den høje dosis
En af de bekymringer, der ofte dukker op i myndighedsdebatten, er frygten for, at maskinstationer "skruer op" for doseringen for at være sikre på, at kunden er tilfreds.
Den opfattelse deler Carsten Fabricius ikke.
- Jeg ser ikke, at maskinstationer systematisk bruger højere doser end andre, slog han fast.
Der kan godt være situationer, hvor samme tankblanding kører på flere marker hos forskellige landmænd, men det handler ifølge Seges mere om logistik og flow.
Afgifter, middelpriser og begrænsninger gør det i praksis uinteressant bare at hælde ekstra på.
Flow kontra faglighed
Der, hvor udfordringerne i stedet opstår, er i krydsfeltet mellem faglighed og praktik lød det.
- Når beslutningen ligger hos en ekstern rådgiver, kan der i nogle tilfælde gå for lang tid, før meldingen kommer. Og i mellemtiden ændrer vejret sig, vækststadiet flytter sig og timingen ryger, men det kan den jo også hos landmanden, så jeg synes den ligger i samme båd nogle gange, sagde Carsten Fabricius.
Det er her, flere maskinstationer ifølge Carsten oplever, at egne konsulenter eller driftsledere giver et bedre flow. Beslutningerne træffes hurtigere, og sprøjtningen kan udføres, når betingelserne er optimale.
Ikke fordi nogen nødvendigvis er dygtigere, men fordi arbejdsgangen hænger bedre sammen.
Maskinstationens virkelighed
En gennemgående frustration i oplægget var forskellen mellem myndighedernes forestilling og den praktiske hverdag.
Myndighederne tænker ofte i små marker og individuelle løsninger.
- Maskinstationerne arbejder med store ejendomme, mange marker og stramme tidsvinduer, sagde Carsten Fabricius og forsætter:
- Strukturudviklingen buldrer derudad. Det er store marker og store arealer, man kan ikke sidde og optimere én lille mark på et par hektar.
Det betyder ikke, at IPM sættes ud af spil. Men det betyder, at IPM skal fungere på bedriftsniveau, ikke kun på papiret og små marker, for der er en virkelighed ude hos maskinstationerne og deres kunder.
- Intet er sort og hvidt lød det supplerende fra Gerth Holm fra DM&E.
Klare aftaler er blevet vigtigere end nogensinde
Uanset hvilken sprøjte-model man arbejder under, er Carsten Fabricius´ budskab krystalklart:
- Mundtlige aftaler er ikke nok længere, sagde han og forsætter:
- Det skal hedde i aftalen: Hvem tager beslutningen?, Hvem har ansvaret for lovligheden?, Styr på sprøjtejournalen?, Og hvad sker der, hvis sprøjtningen bliver udskudt 10 dage på grund af vejret?
Hvis man skal samle trådene, er den pointe svær at misforstå:
IPM fungerer ikke dårligere, fordi sprøjtningen udføres af en maskinstation. Den fungerer dårligt, når roller og ansvar er uklare.
Maskinstationerne kan sagtens være en del af IPM, og i mange tilfælde en afgørende del, men kun hvis samarbejdet er gennemtænkt, aftalerne er klare, og beslutningsvejene er korte.
- Ellers risikerer man, at både IPM og rettidighed ender med at stå på sidelinjen, sluttede Carsten Fabricius af med.
