Det begyndte i det små med import af bomme til juletræssprøjtning, men tog fart i 1996 med leveringen af den første komplette sprøjte fra Gambetti - forgængeren til dagens Bargam.

Siden da har Brdr. Toft leveret over 1.000 sprøjter til landmænd og maskinstationer i Danmark og resten af Skandinavien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første år med importen var det primært mindre trailersprøjter typisk på 2.500 liter og med 20 eller 24 meters bom, der blev leveret til skandinaviske landbrug og maskinstationer. Siden er sprøjterne vokset i størrelse og kompleksitet, og kan i dag matche alle andre på udstyr og kvalitet.

Bargam har et bredt produktprogram, som dækker hele spektret fra små lift og golfsprøjter op til store selvkørende sprøjter. Pressefoto
Bargam har et bredt produktprogram, som dækker hele spektret fra små lift og golfsprøjter op til store selvkørende sprøjter. Pressefoto

- Vores hverdag er i stor grad sprøjteteknik bredt forstået; både nye og bruge sprøjter og vores egen fronttankproduktion, der er vokset markant de seneste år, siger Finn Søndergaard, der er salgs- og marketingchef hos Brdr. Toft i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi ser en stigende interesse for at udstyre sprøjterne med mulighed for præcis spotsprøjtning og variabel tildeling på basis af tildelingskort og her kan vil tilpasse efter ønske og pengepung, uanset om man går efter blot lidt smallere sektionsbredder, enkeltdyselukke eller pulserende PWM teknologi, som vi i øvrigt tilbyder på to niveauer. Så igen har Bargam bredden til at matche alle behov.

Den italienske sprøjte med attitude
Se også:

Den italienske sprøjte med attitude

Bargam producerer omkring 2000 sprøjter årligt, og er meget fleksibel i produktionen, så man kan stadig få skræddersyet sin sprøjte. Bargam har produceret sprøjter i over 50 år, eksporterer til over 25 lande har har tre store produktionslokationer i Italien, hvoraf hovedsædet i Imola råder over mere end 40.000 kvadratmeter.

Brdr. Toft fejrer jubilæet med en særlig kampagne og inviterer samtidig til åbent hus den 5. februar.