Abonnementsartikel

Spørgsmålet er, om det i dansk svineproduktion er et mindretal, der afgør produktionens vilkår?

Mens politikere og journalister har mødtes på Folkemødet på Bornholm, har de danske svineproducenter holdt gang i produktionen rundt om i de danske stalde. Her er det stor faglighed, der påvirker dagligdagen, og alt optimeres ud fra den nyeste faglige viden. Netop derfor kan det godt føles som urimeligt, at det ikke altid er fagligheden, der påvirker produktionens fremtid. Sandheden er jo klar ifølge lærebøgerne, at produktionen afgøres af efterspørgslen, nemlig de som aftager vore produkter. Her er så spørgsmålet om, hvorvidt det bliver en lille mikroskopisk del af aftagerne, der afgør den danske svineproduktions fremtid.

Danskerne er letpåvirkelige, og når politikere eller andre meningsdannere maler et billede af en produktion, bliver det let til et idealbillede, og dermed bliver det ikke faglige personer, der afgør udviklingen i produktionen. Samtidig med at fagligheden er sat ud på et sidespor, har man ofte en fornemmelse af, at det er de få, der afgør, hvad de mange ønsker at aftage. I Danmark eksporteres en stor andel af vores produktion til lande både indenfor og udenfor EU. Disse mange lande aftager en andel af produktionen, der er langt større end den del, som de danske politikere og forbrugere aftager. Alligevel er det de danske forbrugere, der i realiteten afgør, hvordan vi skal tilrettelægge vores produktion.

Når danske forbrugere påvirker de danske politikere til at skubbe dansk svineproduktion i en bestemt retning, glemmer politikerne blot, at det kun er 10 procent af aftagerne, som afgør 100 procent af produktionens fremtidige forhold og økonomi. Når danske forbrugere eksempelvis ønsker antibiotikafrit svinekød, bliver det hurtigt til et politisk krav om en produktionsændring, som påfører producenten en meromkostningen, mens det maksimalt er de 10 procent danske aftagere, der ønsker at give en merpris for netop denne produktion.

Hvis vi skal have en rentabel fremtidig svineproduktion i Danmark, som fortsat skal eksportere, skal de danske politikere acceptere, at produktionsformerne ikke alene skal afgøres ud fra danskernes idealbillede, men mere efter udbud og efterspørgsel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce