Lige inden jul udgav Danmarks Statistik hugststatistikken for 2024. Den viser, at hugsten i de danske skove fortsat er stor, men dog er faldet lidt siden rekordåret i 2023. Sammensætningen af hugsten giver dog anledning til bekymring i træindustrien, ikke mindst den rekordhøje andel af nåletræet, der nu anvendes direkte til energiformål.
Særligt iøjnefaldende er det, at 62 procent af nåletræshugsten nu anvendes direkte til energi - det højeste niveau, der hidtil er registreret. Opgjort på hele hugsten går nu 68 procent af al fældet træ i Danmark til energiformål.
Umiddelbart kan denne udvikling være en udfordring af kaskadeprincippet, som tilsiger, at træ så vidt muligt skal anvendes til produkter før energi af hensyn til ressourceudnyttelsen, værdiskabelse og lokale arbejdspladser, lyder det fra træ- og møbelindustrien.
Hovedparten af energitræ udgøres af toppe og grene, som det endnu ikke er teknisk muligt at udnytte til produkter. Men samtidig ligger store dele af biomassen fra nål kvalitets- og prismæssigt tæt på industritræ. Derfor er det bekymrende, at mængden af netop industritræ er faldet mere end den generelle nedgang i nåletræshugsten, samtidig med at andelen af energitræ i nål er steget.
- Det er bekymrende, at andelen af energitræ i nål ligger på et rekordhøjt niveau, hvis det er på bekostningen af industritræ, som tallene kan indikere, siger Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien og fortsætter:
- Det bliver interessant at følge udviklingen i de kommende år, når energiselskaberne fra i år forpligtes til at dokumentere overholdelsen af kaskadeprincippet.
En anden faktor, som kan påvirke andelen af energitræ i nål, er statens rydning af uønsket nåletræ i de løvskovsområder, der konverteres til urørt skov. Her fældes bevoksninger af nål, inden træerne er hugstmodne, og det kan betyde færre udnyttelsesmuligheder til gavntræ. Det kan man dog ikke udlede direkte, da statistikken ikke længere har oplysninger om andelen af hugsten, som kommer fra statens skove.
Løvtræ på højt niveau mister statistisk værdi
For løvtræ er billedet mere komplekst: Hugsten ligger fortsat på et højt niveau på samlet 1,6 millioner kubikmeter, men fordelingen på træarter har ændret sig markant. Eksempelvis er hugsten af bøg faldet hele 36 procent på blot ét år, mens andelen af "andet løv" er steget med 63 procent.
Det gælder også kategorierne "Finer- og savværkskævler" og "Industrikævler", hvor der gennem de senere år er registreret en faldende hugst, mens kategorien "Andet gavntræ" har udviklet sig fra at udgøre en marginal andel af løvtræhugsten til nu at være langt den største kategori.
- Ændringen i kategorierne er formentlig båret af eksport af usorterede kævler, især til de asiatiske markeder, men kan også skyldes at træet ikke er kategoriseret korrekt i indberetningerne, lyder vurderingen fra Tanja Blindbæk Olsen.
Udviklingen bekymrer træindustrien, for hvis ændringen skyldes, at hugsten ikke kategoriseres korrekt, giver det udfordringer i forhold til den statistiske værdi for træbranchen i Danmark.
- Vi er klar over, at statistikken særligt på underkategorier har en betydelig statistisk usikkerhed på grund af små mængder. Vi vil dog gerne opfordre til, at skovejere og entreprenører er ekstra opmærksomme på at få indberettet i de rette kategorier, da vi ellers ikke har mulighed for at følge udviklingen, siger Tanja Blindbæk Olsen.
