Landbruget beskyldes til tider for at være et konservativt erhverv. Om det så skal tillægges geografiske egne eller bestemte aldersgrupper, ja, det lader jeg stå åbent. Men jeg er helt sikkert på, at vi alle er stødt på følgende sætning: - det plejer vi at gøre. Men kommer vi langt med denne holdning? Nej, paraderne skal ned.
Planteavl skal tænkes i sin bredeste forstand, nemlig at både det konventionelle, økologiske og biodynamiske har sin berettigelse. Vi kunne faktisk komme så vidt, at vi kunne lære noget af hinanden. Det handler om at se løsninger, og hvordan man fra de forskellige grene kan inddrage en eller flere elementer i sin egen bedrift.
Det nytter ikke noget at afskrive for eksempel det biodynamiske landbrug, fordi man forbinder det med noget hokus pokus. Hvis man nu tog de neutrale briller på og analyserede deres måde at gribe tingene an på, kunne en konventionel planteavler så bruge noget herfra? Kunne han undlade vanding eller minimere sine planteværnsomkostninger? Jeg har ikke et endegyldigt svar, det skal findes hos den enkelte landmand, som på sin egen jord må finde løsninger, der passer netop til hans jord og temperament.
