Har du en let sandjord, så er det mere reglen end undtagelsen, at den skal vandes for at lykkes med dyrkningen af afgrøder. Men ved besøg hos Karl Henning Mikkelsen var oplevelsen dog en anden, han har formået at skabe en frugtbar og humusrig jord. Den er i så god balance, at han kan lykkes med at dyrke sine afgrøder uden vanding ? vel at mærke på en JB 1 jord. Hvordan dette er lykkedes for ham, vender vi tilbage til. Først skal vi have en indsigt i, hvem Karl Henning Mikkelsen er, og hvad der ligger bag hans måde at drive landbrug på.
Højbo dyrkes med respekt for jorden
Karl Henning Mikkelsen driver gården Højbo, som er beliggende vest for Brande. Gården, som han overtog i 1994, er på 34 hektar og dyrkes med korn, som sælges til foder, græs til afgræsning og foder til besætningen på 20 stykker kødkvæg. Derudover har han nogle hektarer med grøntsager, som han dels sælger i egen gårdbutik, men også afsætter lokalt.
- Overtagelsen af gården skete med en ydmyghed og et ansvar over at skulle overtage et stykke jord. Derfor brød jeg mig heller ikke om, at min nabo, som lejede jorden, kørte og sprøjtede, fortæller Karl Henning Mikkelsen.
Han er ikke uddannet landmand, men han er født og opvokset på en gård. Der ud over har han en fortid som ingeniør ved Brande kommune.
- I 1999 beslutter jeg mig for at give mig i kast med at drive jorden efter økologiske principper, fortæller han.
Overgang fra økologi til biodynamisk landbrug
Højbo drives som en økologisk bedrift frem til 2006, hvor Karl Henning Mikkelsen derefter vælger at dyrke gården efter biodynamiske forskrifter.
- Siden jeg har været helt ung, har jeg været fascineret af det spirituelle og det at kunne inddrage det i dyrkning af jorden, fortæller han.
Startskuddet til at gå over til at dyrke hans ejendom efter biodynamiske forskrifter kom, da han var på studietur til Tyskland og blandt andet besøgte Maria Thun, som er forfatteren til den såkalender, biodynamikere arbejder efter.
- Den måde hun tænkte på og hendes respekt for jorden og planterne, gjorde et kæmpe indtryk på mig, fortæller han.
- På dette besøg fortalte de også, at da de startede op, tog de nogle jordprøver af nogle af deres marker, som de dyrkede på en bjergside, og sendte dem ind til analyse. Så fik de efterfølgende et svar, hvor der stod, at man ikke kunne dyrke en jord fuld af ?klippestykker?. Men jeg så ved selvsyn, at det var lykkedes dem ret godt, og det inspirerede mig til, at det derfor måtte kunne lade sig, at få noget mere ud af min sandjord. På denne tur besøgte jeg også andre landmænd, som var bevidste om at dyrke deres afgrøder og produkter i bedst mulige kvalitet, tilføjer han.
Skiftet til biodynamisk landbrug kom sig også af, at han savnede nogle ting i økologien.
- Jeg syntes ikke, at det helt passede ind i min overbevisning at modtage store mængder konventionel gylle med indhold af forskellige ting fra den konventionelle produktion. Den biodynamiske produktion passer til min måde og lyst til at drive landbrug. Nemlig at det skal drives som en enhed uden store input udefra, og princippet om at bygge på det liv, der er i jorden, siger han.
En øjenåbner
Med indførelsen af det biodynamiske landbrug kom også brugen af kompost, noget Karl Henning Mikkelsen hurtigt fik gode erfaringer med.
- Året efter at jeg første gang havde tildelt kompost og tilsået en mark med vårbyg med udlæg og uden at tildele gødning, oplevede jeg en meget mere ensartet mark. Jeg har tidligere oplevet, at ukrudtet kan tage magten fra én, men det skete ikke. For eksempel kan jeg nævne, at hvor jeg tidligere tildelte gylle kunne pileurterne være ret så dominerende. Marken gav dog ikke et kæmpe udbytte, men at se den effekt komposten havde på jorden, var virkelig en øjenåbner for mig, fortæller han.
I forbindelse med hans erfaringer var han til et foredrag med en norsk forsker, som kunne berette, at hun havde lavet forsøg med sund jord i balance og kunne konstatere, at der her var et faldende ukrudtstryk.
- Så det var egentlig dejligt at få bekræftet det, man selv havde oplevet, fortæller han.
Komposten er en af de vigtige ting, når vi taler om at passe på - og forbedre - jordens frugtbarhed, tilføjer han.
- Med komposten aktiverer og fodrer du mikroorganismerne i selve jorden, hvorimod for eksempel rå møg, gylle og kunstgødning har den modsatte effekt. Det er ikke med til at skabe den balance i jorden som kompost kan skabe, siger han og tilføjer:
- Med hensyn til forskellen på gylle og kompost, skal det siges, at ved uens tildeling af gylle, kan du tydeligt se det i afgrøden, hvorimod komposten i højere grad kompenserer jorden for uens tildeling ? netop fordi komposten skaber mere balance i jordens mikroorganismer og svampe. En jord i balance er lig planter i balance.
Balance skaber han blandt igennem anvendelse af kompost, men også ved sædskiftet og de biodynamiske præparater, som han benytter sig af i det biodynamiske jordbrug.
Karl Henning Mikkelsen husker et citat af Rudolf Steiner: - det kommer ikke an på gødningsmængden, men den energi, der er i gødningen/komposten.
Sund jord lig sunde planter
- Det skal dog ikke på nogen måde opfattes som om, at min jord er perfekt, for det er den ikke. Der er hele tiden nye udfordringer, og det er med til at gøre det interessant og sjovt. Jeg kan blot konstatere, at de ting jeg gør og benytter mig af har en positiv effekt på min jord, fortæller han og fortsætter:
- Men jeg bliver ved at lære, og selv om afgrøderne er blevet meget mere ensartede, trods forskel i jordbundsforholdene, sker det da, at der kommer nogle områder med knap så god vækst eller mere ukrudt. Men det ser jeg som et tegn på, at ukrudtet fortæller mig, der er ubalance i jorden. Så er det igennem iagttagelse, at jeg forsøger at tyde de ting, man oplever i sin mark og forsøge at løse det, så der igen kan komme balance.
Den sunde jord og de sunde planter gør, at planter vokser på en naturlig måde. Karl Henning Mikkelsen forklarer nærmere:
- Det vil sige, de optager vand og næring efter behov og ikke efter, hvornår vi vander eller gøder dem. Krummestruktur kendetegner en sund jord, og en sund jord med masser af humus giver i større grad planterne mulighed for at vokse på deres egen måde.
- Planter i en afbalanceret jord er mere sunde og har et bedre immunforsvar. Noget jeg har oplevet i mine egne kartoffelmarker, hvor især skimmel kan have en afgørende faktor på udbytte og kvalitet. Men efterhånden som mine marker er kommet mere og mere i balance, oplever jeg, at der godt kan forekomme skimmelangreb, men at planten så nærmest indkapsler svampen og blot vokser videre som intet var hændt. Kartoflen udskiller koffeinsyre, som er med til at indkapsle infektionen, forklarer han.
Med den erfaring er han i højere grad begyndt at eksperimentere med, hvor sent han kan sætte sine kartofler netop i forhold til skimmelangreb.
Skadedyr og ukrudt fortæller en historie
- Kålormen har drillet lidt, men det er muligt at få et økologisk produkt, som kan afhjælpe. Men når jorden er i balance, vil der komme mindre angreb. Jeg kan se, at der er enkelte planter, som bliver angrebet, men ikke områder. Disse planter tolker jeg som værende svage planter, og det er jo et eller sted naturens gang. Jeg oplever ikke problemer med skadedyr i korn, fortæller han.
I forhold til ukrudt har han fået rimelig godt styr på tidslerne.
- Man skal se på ukrudt som naturens måde at søge balance på. Den vil fortælle noget om en ubalance, og det er det samme med skadedyrene, siger han.
I forhold til tidslerne gjorde et besøg hos Niels Stokholm, biodynamiker på Sjælland, meget stort indtryk på ham.
- Vi var på markvandring. Her går vi op ad en bakke og ser en stor tidselkoloni i marken, hvortil Niels Stokholm siger "Nå, der er åbenbart behov for tidsler i år." Det rørte ham ikke, men det gjorde indtryk på mig, at han har den form for respekt for naturen. Det handler om at acceptere forskelle, fortæller Karl Henning Mikkelsen.
- Hvad kendetegner en dygtig landmand? Dygtighed til rettidighed og kemi eller evnen til at læse og samarbejde med naturen, planterne og jorden, spørger Karl Henning Mikkelsen?
Meget bedre vandhusholdning
Udover at den sunde jord giver sunde planter, fremhæver Karl Henning Mikkelsen også andre helt klare fordele ved at have en sund jord i balance - nemlig i forhold til vand og næring.
- Den sunde jord giver som sagt sunde planter, og det har også indflydelse på rødderne, hvor det giver positivt udslag, for eksempel i forhold til planternes optag af fosfor. Da der er en større rodaktivitet, udskilles der sukkerstoffer fra rodspidserne, som stimulerer i forhold til næringsfrigørelse/tilgængelighed, fortæller han og tilføjer:
- I den sunde jord er der bundet langt mere CO2, og med en god struktur og et højt humus indhold bliver jorden langt bedre til at holde på vand og næringsstofferne. Derudover bliver den også bedre til at håndtere store mængder nedbør, uden at næringsstofferne udvaskes. Jorden optager det vand, den skal bruge, og resten siver ned uden at tage væsentlige næringsstoffer med. Det skyldes, at de på grund af den øgede mængde humus er bundet i jordkolloiderne.
I marken oplever Karl Henning Mikkelsen, at planterne ikke på samme måde som tidligere er så følsomme overfor vandmangel.
- De kan godt undvære vand, de retter sig til, når der kommer vand igen og klarer sig alligevel, fortæller han.
- Den konventionelle jord ser jeg som baseret på en syntetisk balance, hvor kvælstof, kali med mere indgår i en saltholdig proces, som gør planterne mere afhængig af vand. Planterne har ikke den samme struktur i konventionel planteavl. Jeg sammenligner lidt planterne med foie gras-gæssene, som bliver tvangsfodret, tilføjer han.
Karl Henning Mikkelsens fokus er på kvalitet i afgrøderne.
- Min bundlinje er bestemt ikke blevet dårligere af at gå over til biodynamisk dyrkning, fortæller han og fortsætter:
- Der er flere ting, som har indflydelse på en god bundlinje. Men et af mine hovedfokusområder er at lave produkter, der er baseret på kvalitet og ikke kvantitet. Biodynamiske afgrøder har en langt mere nuanceret duft og smag. Holdbarheden er væsentligt bedre, og det bygger blandt andet på mine egne erfaringer og de tilbagemeldinger jeg får.
Tag hensyn til jorden
- Det har konsekvenser ikke at tage hensyn til jorden. En sandjord som ?tømmes?, for humus kan pakkes meget hårdt. Jeg har dog erfaringer med, at det godt kan lade sig gøre at få en jord bragt tilbage i god kondition igen på to år ? for eksempel ved brug af grøn gødning, kompost og biodynamiske præparater, nævner han.