Gylle er hård ved beton, og ensilage er hård ved beton. Faktisk lever beton bare et hård liv i stalde eller køresiloer, og derfor kan der være en fidus i at coate betonen, så den både bliver hårdere og mere syreresistent.

Det fortæller Keld Axelsen fra Protectos, som tilbyder coatingen AG Seal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den hærder og styrker betonen, så man får en større styrke. Uanset betonens kvalitet, hæver coatingen den et niveau, siger han.

Nedsat smittetryk med ny bund
Se også:

Nedsat smittetryk med ny bund

Coatingen sprayes på betonen i to trin, hvor første trin er en dybdeimprægnering, mens andet trin også går i dybden, men samtidig agerer hærder.

Samtidig er coatingen uden faremærker af nogen art - bortset fra et mærke om, at det kan ætse, da PH-værdien ikke er lige i midten.

- Det er en kæmpe fordel ved produktet, og det er bygget på silicium, altså sand. Det laver en forkisling, ved at binde sig til mineralerne den tilføres. Man kan også behandle en New Yorker-væg, der smuldrer lidt, forklarer Keld Axelsen for at visualisere, hvad produktet kan.

Han peger også på, at man med betongulve faktisk kan få besked fra arbejdstilsynet om, at det støver for meget. Og her er coatingen igen en mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højre side af betonen er coatet, mens venstre ikke er. Begge sider er slidtestet med en roterende stålbørste med 560 omdrejninger i minuttet i 30 minutter med et tryk på 8,32 kg. Foto: Theis Meilby Eriksen.
Højre side af betonen er coatet, mens venstre ikke er. Begge sider er slidtestet med en roterende stålbørste med 560 omdrejninger i minuttet i 30 minutter med et tryk på 8,32 kg. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Styrker staldgulvet

- Vi har også lavet en del syretests, og coatingen er meget syrefast, så i stalde, hvor der er foder og det, der kommer ud af dyrene, det er aggressivt. Eller i biogasanlæg, der behandler mange betonen, fordi det bremser syreangrebet kraftigt, siger han og tilføjer:

- Når man vasker stalde ned mellem hold, suger betonen ofte en masse vand, som man skal bruge meget energi for at tørre ud. Med coatingen optager betonen mindre vand, så udtørringen også sker hurtigere.

Foderet bliver ikke længere surt
Se også:

Foderet bliver ikke længere surt

Han forklarer, at en del af årsagen til, at betonen styrkes, er, at den ikke optager så meget vand med coatingen.

For når mineralsk materiale som puds eller beton bliver fugtigt og tørrer op, så frigiver det nogle få af sine bindemidler, og det er derfor, at puds, fuger og beton over tid bliver porøst.

Samtidig peger Protectos på, at coatingen også gør det sværere for salmonella og andre bakterier, at træne ned i betonen, og derved mindsker det smittetrykket i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er coatingen syretestet. Venstre er ikke coatet, den i midten har fået trin et, mens den til højre har fået begge trin coating. Alle tre har ligget i saltsyre. Foto: Theis Meilby Eriksen.
Her er coatingen syretestet. Venstre er ikke coatet, den i midten har fået trin et, mens den til højre har fået begge trin coating. Alle tre har ligget i saltsyre. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Også køresiloer

Også i køresiloer coater Protectos med AG Seal. Ikke kun i bunden i forbindelse med ny bund, men også siderne.

- Selv om man dækker ensilagen med plast, trækker der dampe op det første stykke tid. Det ser vi, når vi lægger nye bunde med vores flydemørtel. Der kan vi se, at bundene i siloerne er begyndt at blive grusede, men det er siderne også et stykke op, siger Keld Axelsen.

Han peger derfor på, at coatingen også kan styrke køresiloerne, så de slides langsommere.

- Og så er det et miljørigtigt produkt, som ingen mærkning har, tilføjer han.