Vi landmænd oplever dagligt i medierne - og i særdeleshed på de sociale medier - at blive beskrevet som sprøjtegale gyllesvin, der piner og plager vores dyr til døde. Og det sker i stærkt generaliserende vendinger og er dermed dybt krænkende over for hele befolkningsgruppen af landmænd.
Generelt er vi ikke dyrplagere, vi er ikke sprøjtegale, vi passer bedst muligt på vores dyr, vi søger omhyggeligt at følge reglerne for pasning og pleje af vores dyr, naturen og landskabet.
Fornyet blus
TV2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?" gav fornyet blus under de generaliserende påstande om det samlede landbrug. Og desværre må vi endnu engang konstatere, at dele af landbruget selv medvirkede til at forværre situationen ved blot at vende den anden kind til fremfor at fremdrage sandhed og proportioner.
Sagt uden sarkasme og godt hjulpet af Landbrug & Fødevarers egne spindoktorer og kommunikationskonsulenter er hele landbruget nu lagt for had.
Rådet fra disse vellønnede rådgivere til formand for L&F Gris, Hans Chr. Gæmelke og formand for L&F Søren Søndergaard lød: Læg jer fladt ned, indrøm fejlene og sig, at dyrevelfærdens brodne kar - for Gud ved hvilken gang - nu igen skal have en ekstra omgang. Den opgave, begge to ved, vil være umulig at løse til mediernes, politikernes og dermed folkets tilfredshed.
Selvom "læg jer fladt ned" er et alt for velkendt og velment råd, er det fagligt og strategisk set noget makværk og aldeles uanvendeligt overfor subjektive, ulovlige og måske manipulerede og stærkt koreograferede fremstillinger om dyrevelfærdssituationen generelt i de danske svinestalde.
I stedet for at være ærlige, er det "som at pisse i bukserne i koldt vejr...". Og det burde de klonede kommunikationsfolk i alle lejre for længst have lært sig.
Få brodne kar
Lige her og nu er det svineproducenterne, der er udsat for generelle påstande. Andre gange er det konventionelle planteavlere, mælkeproducenter, storøkologer, minkavlere, fjerkræproducenter. Vi oplever i dag, at alle landmænd trækkes ind i det narrativ, der i dag er skabt om landmænd.
De uhyrlige påstande, der kun med rette kan adresseres mod få brodne kar, rammer således alle os landmænd.
Og dermed fremstår vi i stigende omfang som en udstødt og uønsket samfundsgruppe til trods for årtiers store anstrengelser, investeringer og bundærlige tiltag. Det gælder såvel miljø-, klima-, drikkevandsbeskyttelse, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, biodiversitet og andre samfundsønsker, herunder billige og sunde fødevarer til både rig og fattig.
Og ja, så er der også her et par brodne kar, ligesom der er i enhver population. Men næppe flere asociale afvigere end blandt politibetjente, lærere, læger, advokater, pædagoger, politikere, journalister, ingeniører, kassemedarbejdere og økonomer...
Det er i øvrigt med stor undren, at vi landmænd nede på gulvet må konstatere, at tidligere tiders L&F-nultolerance over for brodne kar ikke længere gælder. Engang førte afvigelser til eksklusion. Nu er det åbenbart tilstrækkeligt at sige "undskyld".
Kollektivt had
Lad os - i lighed med de usle småkriminelle aktivister bag "Hvem passer på grisene" og TV2, der bragte udsendelsen - tillade os at give tilbage af samme skuffe: Var billed- og filmoptagelserne i lommelygternes skær hos landbrugstoppen koreograferede, måske manipulerede - vi har vel kun en-kilde påstande om, at de døde grise ikke var hentet i DAKA-containeren uden for stalden og strategisk anbragt?
Underligt, at TV2 ikke, som det ellers er sædvane, dobbelttjekker at billedkilderne er fremskaffet som autentiske, men alene hidrører fra en kilde, der højlydt har til formål at miskreditere og lukke dansk svineproduktion.
Derfor bliver alle vi danske landmænd nu i stigende omfang og kollektivt lagt for had og er uønskede på grund af nogle få brodne kar. Det er vi kede af. Generelt er vi ikke dyrplagere, og vi passer bedst muligt på vores dyr, og vi søger omhyggeligt at følge reglerne for pasning og pleje af vores dyr, naturen og landskabet.
Og så prøver vi bare at overleve i det fag, vi elsker så meget.
