Som ung fra landet har jeg efterhånden vænnet mig til at blive kaldt bonderøv. Det bliver ofte sagt med et smil, nogle gange med hån, og næsten altid som et skældsord. Især hvis man tillader sig at sige, at man kommer fra landet, er kritisk over for nye afgifter eller stiller spørgsmålstegn ved den konstante udskamning af dansk landbrug. Men det, mange ikke forstår, er, at jeg ikke tager det som en fornærmelse. Tværtimod. Jeg bærer betegnelsen bonderøv med stolthed.
For at være bonderøv betyder i mine øjne, at man har rødder. At man forstår værdien af hårdt arbejde, ansvar og fællesskab. Det betyder, at man ved, hvor maden kommer fra - og hvad det kræver at producere den. Noget, som mange langt fra landbruget desværre har glemt.
Der bliver talt meget om klima, afgifter og reguleringer, men alt for sjældent om respekt. Respekt for de mennesker, der står op før solen, passer deres dyr, dyrker jorden og sikrer, at der hver eneste dag er mad på danske middagsborde. Uden landbruget stopper Danmark. Det er ikke en overdrivelse - det er et faktum.
Når unge fra landet bliver stemplet som bagstræberiske eller uoplyste bonderøve, er det udtryk for en farlig afstand mellem by og land. En afstand, som kun bliver større, når politikere og meningsdannere taler ned til erhvervet i stedet for at anerkende dets betydning.
Når man konstant i pressen uskammer landbruget, så er det med til at skabe større adsplittelse. For når man konstant skal tales ned til, så afskrække det unge fra at søge ind i erhvervet. Tryk skaber modtryk og vi bliver simpelthen nødt til at sige fra overfor en privilegieblind politik, der både betyder dyrere fødevare og udfasning af dansk landbrug.
Statsminister Mette Frederiksen vil gerne have det til at fremstå, som om det er regeringen, der med en fødevarecheck sikrer, at danskerne har råd til deres hverdag. Men sandheden er, at det er dansk landbrug, der sikrer, at der overhovedet er sund og god mad på bordet - hver eneste dag. Uanset om man bor i København, Kolding eller på kanten af Vestjylland. Så vi burde fokusere på hvordan vi fremme og styrker dansk landbrug i fremtiden - ikke ødelægger det i en misforstået kamp for klimaet.
Fødevarer bliver ikke skabt på et ministerkontor. De bliver skabt på markerne, i staldene og i maskinhallerne rundt om i landet. Af mennesker, der ofte bliver mødt med skældsord i stedet for taknemmelighed. For hvis nogen lever af vejret og af jorden, så det det landbruget.
Så kald mig bare bonderøv. Jeg tager det som et æresmærke. For hvis det betyder, at man står vagt om dansk landbrug, dansk fødevareproduktion og respekten for dem, der knokler for at holde Danmark kørende - ja, så er jeg stolt af at være det - Det burde du også være!
