En dataanalyse viser, at Bovaer i kombination med et højt svovlindhold i foderrationen øger risikoen for, at mælkeproducenter har oplevet øget forekomst af fodrings- og stofskiftelidelser hos deres køer, skriver Seges Innovation.

En stor andel af foderrationernes svovlindhold kommer fra rapsskrå og rapskage. Der er derfor begrundet mistanke om, at kombinationen af Bovaer og en høj andel rapsprodukter øger risikoen for, at mælkeproducenter oplever flere stofskiftelidelser i besætningen. Sådan lyder det fra Nicolaj Ingemann Nielsen, der er chefkonsulent hos Seges Innovation, Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter mistanken om sammenhæng mellem raps og stofskiftelidelser lyder anbefaling fra Seges Innovation, at mælkebedrifterne venter med at fodre med Bovaer til efteråret 2026, da det forventes, at risikovurderingen omkring kombinationen af Bovaer og højt svovlindhold undersøges i forsøg i foråret 2026.

Elmegården mistede 10.000 kroner om dagen med Bovaer
Se også:

Elmegården mistede 10.000 kroner om dagen med Bovaer

Alternativt kan man overveje at udskifte rapsprodukter helt eller delvis med sojaskrå, lyder rådet.

Elmegården ved Fredriks, ejet af Lars Kristensen, med 900 årskøer, oplevede i de 38 dage, hvor bedriften tildelte Bovaer i foderet, stofskifte- og mavelidelser hos køerne.

På Elmegården fylder protein fra rapskager og rapsskrå cirka en tredjedel af foderrationen - svarende til seks til otte kilo pr. ko pr. dag.

Elmegården har netop delt data med Aarhus Universitet, der er i gang med at undersøge sammenhængen mellem Bovaer og de mange symptomer, som bedrifterne har meldt ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her ses Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, Kvæg, Seges Innovation (midten), sammen med brødrene Sørensen Gl. Ingstrup ved Løkken, som deltog i et forsøg med Bovaer i foderet uden målbare konsekvenser på hverken foderoptag, mælkeydelse eller trivsel. Heller i ikke 2025 registrerede Gl. Ingstrup negative konsekvenser ved brugen af Bovaer. Arkivfoto: Marianne Nørmark.
Her ses Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, Kvæg, Seges Innovation (midten), sammen med brødrene Sørensen Gl. Ingstrup ved Løkken, som deltog i et forsøg med Bovaer i foderet uden målbare konsekvenser på hverken foderoptag, mælkeydelse eller trivsel. Heller i ikke 2025 registrerede Gl. Ingstrup negative konsekvenser ved brugen af Bovaer. Arkivfoto: Marianne Nørmark.

Svovlindhold

En dataanalyse har koblet foderplaner med mælkeproducenters svar i SSU. Analysen baserer sig på 200 besætninger med stor race, som har angivet, at de ikke har skiftet fodermidler i forbindelse med opstart med Bovaer.

Der er analyseret sammenhænge mellem foderrations-parametre og oplevelsen af brugen af Bovaer.

Fødevareminister: Muligt at vente med at bruge Bovaer til efteråret 2026
Se også:

Fødevareminister: Muligt at vente med at bruge Bovaer til efteråret 2026

Der er studeret 92 foderrationsparametre i form af næringsstoffer, mineraler, vitaminer, energi-, fylde- og protein-værdier. Disse er beregnet i fodervurderingssystemet NorFor (norfor.info).

Analysen viser, at rationens svovlindhold er signifikant højere (2,62 vs 2,48 g/kg TS) i foderplanerne for besætninger, der i SSU har tilkendegivet øget forekomst af fodrings- og stofskiftelidelser.

Seges Innovation understreges, at dataanalysen ikke kan konkluderende, om der er en årsagssammenhænge mellem Bovaer og svovlindholdet i rationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bovaer-eksperimentet i 2025
Se også:

Bovaer-eksperimentet i 2025

Rapsprodukter indeholder meget svovl

Svovl findes især i rapskage og rapsskrå og udgør typisk 50-60 procent af svovlindholdet i foderrationen til en ko, når raps er den primære proteinkilde. I rationer med høj majsensilage andel kan +70 procent af svovl stamme fra rapsprodukter.

Svovl findes især i aminosyrerne cystein og methionin.

Risikoen ved at fodre med Bovaer og rapsprodukter forventes undersøgt mere indgående i forsøg på AU i foråret 2026. Foto: Marianne Nørmark.
Risikoen ved at fodre med Bovaer og rapsprodukter forventes undersøgt mere indgående i forsøg på AU i foråret 2026. Foto: Marianne Nørmark.

Hypotese om svovlbrinte

Dataanalysen kombineret med symptomer fra køer i praksis leder frem til en hypotese om, at Bovaer i kombination med højt svovlindhold kan være direkte eller medvirkende årsag til de syge køer, som mælkeproducenter har rapporteret om.

Bovaer øger tilgængeligheden af hydrogen i vommen, mens rapsprodukter bidrager med svovl. Kombinationen af hydrogen og svovl kan føre til dannelsen af svovlbrinte (H2S), som er en giftig gas for køer og mennesker, skriver Seges.

Risikoen ved at fodre med Bovaer og rapsprodukter forventes undersøgt mere indgående i forsøg på AU i foråret 2026.