Danmarks mest solgte traktor i 2025 var en Fendt 942 Vario med 415 heste, men det er ikke lige den størrelse traktor, TBS tager med til Nutrifair.

De er gået i en helt anden retning og kommer med en 123 hestes Fendt 312 Vario med frontlæsser, skriver de i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TBS ville også gerne have fremvist den elektriske Fendt med op til 90 hestekræfter, men efterspørgslen er stå stor, at fabrikken ikke kan undvære en udstillingsmodel.

God afslutning på bøvlet år: TBS rundede året af med rekordhøjt Fendt-salg
Se også:

God afslutning på bøvlet år: TBS rundede året af med rekordhøjt Fendt-salg

Derfor bliver det altså en Fendt 312 Vario med Fendt Cargo 4X/75 Euro-frontlæsser, der kommer til at stå på NutriFair.

TBS kalder den for en smidig letvægtstraktor, som mange steder både anvendes som allround-traktor hjemme omkring ejendommen, men også kører i marken med for eksempel strigler eller vendere, hvor dens lave egenvægt er en fordel.

Den nyeste generation, Fendt 300 Vario Gen5, rummer flere nyheder. En af nyhederne er Fendt DynamicPerformance (DP), der ved behov leverer 10 hestekræfter ekstra på alle modeller i serien.

Traktoren kan samtidig leveres med op til syv uafhængige hydraulikventiler, inklusive to eller tre ventiler, der aktiveres via multikoblingen eller frontlæsseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som på de større modeller giver FendtONE-brugerfladen chaufføren mulighed for at sikre at dokumentation er tilgængelig. Komforten er også opgraderet medet drejbart Titanium-sæde og et nytænkt affjedringskoncept, så chaufføren har en god arbejdsplads i med udsyn til frontlæsserarbejde.

- Vi har diskuteret, om det nu også er rigtigt at tage en af "de små" med på udstilling, men jeg tror, det vil skabe grobund for mange gode diskussioner med gæsterne, siger Thomas Lilleholt, der er distriktschef i TBS.

- Vi har for eksempel også oplevet stor interesse for vores 4-cylindrede Fendt 600 serie med 149 til 224 hestekræfter i løbet af 2025. Den kan lidt af det samme som dens lillebror i 300-serien og er en perfekt smidig allroundtraktor med frontlæsser. Bare med en del flere hk. Vi tager chancen og er spændte på gæsternes reaktion på Nutrifair, siger han.