Mavesårsproblematikken er ikke entydig, og mavesår forekommer i alle typer bedrifter. DLG igangsatte derfor sammen med svineproducenter, fagfolk og dyrlæger en intensiv og længerevarende innovationsindsats for at skabe foderløsninger, der kan afhjælpe mavesår, øge tilvæksten og lede til fald i dødeligheden.
Mavesår er heller ikke kun et dansk fænomen. Andre lande ser også problematikken, og det er interessant, at problemet ser ud til at blusse op i en periode, og så forsvinder det igen.